Full-line producent: Jeg fortsætter uanset CO2-afgift - måske bliver det med gammelt soanlæg

Blog fra grisebedriften: Thorben Agger er fast besluttet på at fortsætte som griseproducent, uanset hvordan en CO2-afgift for landbruget lander. Her og nu får usikkerheden ham dog til at vente med at beslutte, om det gamle soanlæg skal igennem en lille eller stor renovering.

Af Thorben Agger - fortalt til Stig Bundgaard

Jeg er - ligesom hele branchen - meget spændt på, hvordan det ender med en CO2-afgift for landbruget.

Lige nu går jeg og afventer, hvad jeg skal gøre med soanlægget. Den sidste store renovering var i 2002, og skal jeg gå efter stor eller en lille renovering? 

Meget kommer til at afhænge af politikernes beslutninger. Lige nu træder vi vande.

Nedlægger ikke produktionen

Hvis ikke politikernes beslutninger peger i retning af, at samfundet ønsker at satse på landbruget fremover, må jeg fortsætte med de gamle stalde.

Nu må vi se, om politikerne måske vælger at følge i fodsporet på Holland og give tilskud til landmænd for at drosle ned på produktionen.

Det er ikke sådan, at jeg tænker på at nedlægge produktionen. Men vi ved jo heller ikke, hvor erhvervet står. 

Mit synspunkt er, at hvis landbruget skal have pålagt en CO2-afgift, så skal vi have ændret udregningsmetoden, så landbruget får godskrevet den CO2, vi optager i produktionen.  

Regeringen har jo sagt, at en CO2-afgift på landbruget ikke må være konkurrenceforvridende, og det giver lidt håb.

For mig at se bør vi lægge CO2-afgiften på alle fødevarer i butikkerne, også på importerede varer. Alternativt skal afgiften indføres i hele EU, men det sker jo nok ikke, og så rykker produktionen ud af Danmark. Det er oplagt, at produktionen så vil komme til ligge i lande uden en CO2-afgift.

Vi kan rykke mest på foderet

Her på bedriften er vi ved at tage de indledende øvelser med at få beregnet et CO2-regnskab. Vores bank har en aftale med et privat firma om at beregne et certificeret CO2-regnskab for bankens kunder.

Jeg kan selvfølgelig med forskellige tiltag godt lykkes med at reducere CO2-udledningen på bedriften i forhold til det nuværende niveau.

Hyppig gylleudslusning praktiserer jeg til en vis grad allerede for slagtegrisene, og jeg kan rimeligt nemt indføre det i klimastalden. 

Det største ryk kan jeg formentlig hente ved at øge fodereffektiviteten. Før formalingsgraden blev sat op, havde vi en fodereffektivitet på 2,70 FE pr. kg tilvækst hos slagtegrisene. Med en pt. finere formaling af foderet er vi nok kommet ned omkring 2,65 FE. Det kan vi godt gøre bedre.

Vi kan også reducere energiforbruget til ventilationen ved at skifte til en mere energivenlig og opdateret version.

I marken har jeg for nylig reduceret CO2-udledningen en god bid, efter vi har været med i en jordfordeling. Jeg har byttet 30 hektar, som nu ligger fire kilometer fra gården mod tidligere 10 kilometer. Oven i købet står der gylletanke på de nye marker. 

Mælkeanlægget er åbnet igen

I den daglige drift går det nogenlunde stille og roligt.

Med den nuværende lave grisenotering har jeg været på udkig efter nogle steder, hvor jeg kan spare på udgifterne.

Som en test lukkede jeg derfor ned for mælkeanlægget til pattegrisene. Fravænningsvægten har svinget fra uge til uge, men den generelle tendens har været faldende, og efter min mening for meget.

I dag (9. januar) åbner jeg derfor for mælkehanerne igen, så grisene får pulvermælk fra fødslen og tre uger frem. Den sidste uge bliver anlægget lukket ned, når grisene kommer over på fravænningsfoder.

Fravænningsfoderet får grisene med over i klimastalden de første tre dage, fordi det har en smag de kender, og der er lidt mere mælk i.

Jeg har i en periode også sparet toxinbinder til kornet væk. Jeg har nu for en sikkerheds skyld igen tilsat toxinbinder til i alt 20 ton korn, som vi er begyndt at bruge til søerne. Kornet var varmt i september, men er nu stabilt, og det er for nylig flyttet fra lageret til gastæt silo.

Problemet var, at kornet har været placeret tæt ved et kornudløb, hvor der har ligget avner og støv, og derfor var der ringe luftgennemstrømning. Det er min egen fejl, for jeg burde have sørget for bedre renholdelse.

Efter at formalingsgraden af kornet er sat op, har der ingen problemer været med hverken mavesår eller halebid. Det er meget positivt. Det zinkfri fravænningsfoder, de to blandinger Plasma NoZink 1 og 2  fra Mollerup Mølle, fungerer også fortsat fint.

Vi har afprøvet en ny type antibiotika mod E. Coli, som vi giver til de tre dage gamle grise, fordi den sædvanlige type (Strenzen) var i restordre. Men det nye produkt fungerede ikke nær så godt, og nu er vi tilbage på det gamle igen.

Ingen PRRS i klimastalden 

Det ser ud til at PRRS2, som vi fik konstateret i besætningen i september 2021, er på vej ud, efter vi har vaccineret alle grisene på bedriften én gang i januar 2022.

Jeg har lige fået taget friske blodprøver i klimastalden for at se, hvad status er. Resultatet var negativt. Vi ser fortsat heller ingen symptomer på PRRS, og det er dejligt, at vi tilsyneladende har styr på sygdommen.

Vi kan formentlig kun finde PPRS-antivirus hos slagtegrisene. Det får vi opklaret, når vi til den rutinemæssige spf-sundhedsstatus får taget blodprøver hele vejen rundt i besætningen om en måneds tid. 

Sammen med dyrlægen skal jeg så lægge en plan for, hvordan vi får PRRS skubbet helt ud af besætningen senere på foråret, når luftfugtigheden er mindre, og smitteniveauet er lavere. Måske kan vi endda slippe for at vaccinere nummer to gang.

Dette er sidste blog fra Thorben Agger. Gris Online siger tusind tak for de mange interessante beretninger fra Ny Glarbjerg.

Faktaboks

Thorben Agger

  • Ejer af Ny Glarbjerg ved Lomborg i Vestjylland. Blogger til Svin Plus
  • Full-line produktion med 320 søer og årlig produktion af ca. 11.000 slagtesvin
  • Besætningen totalsaneret i foråret 2019
  • To rundbuestalde med 1.650 stipladser til slagtesvin indviet maj 2019
  • Indkøb af polte
  • Søer, smågrise og ca. 5.000 slagtesvin får tildelt hjemmeblandet foder. Ca. 6.000 slagtesvin er på færdigfoder
  • 290 hektar. Markplan til høst 2020 omfatter vårbyg, vinterhvede, frøgræs, vinterraps og havre

 

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle