Full-line producent: Mange døde søer i januar - jeg tror fejlkilden er fundet

Blog fra svinebedriften: Thorben Agger har haft otte døde søer i januar måned, og det er en del højere end de normale tal, der ligger på et acceptabelt niveau og lavere end branchens målsætning. To tiltag er indført, og det ser ud til at virke godt.

Af Thorben Agger - fortalt til Stig Bundgaard

I januar har jeg haft hele otte døde søer i besætningen mod normalt 1-2-3 stykker pr. måned. Obduktionsrapporten fortæller, at årsagerne er akut tarmblødning og gaspustere. 

Til sammenligning havde jeg i hele 4. kvartal ni døde søer, og i 3. kvartal 11 døde søer. I hele 2020 havde jeg 30 døde søer ud af en besætning på 325 søer, altså en dødelighed på cirka 9 procent.

Jeg har generelt acceptable tal for sodødeligheden, som normalt ligger under branchens måltal på maksimalt 10 procent. Jeg tror, at den primære grund er, at hjemmeblandet foder er godt for søernes maver.

Jeg har gjort et par tiltag for at komme problemet til livs.

Jeg har fået taget en gærprøve fra vådfodertanken. Den er fyldt i en tom, rengjort flaske, og der er sat låg på og efter 12 timer i 20 grader blev låget skruet af. Det væltede op fra flasken med gærkultur, så der må være nogle forkerte bakterier, der forårsager en fejlgæring. 

Derfor er jeg nu begyndt at tilsætte 0,15 procent syre i vådfodertanken for at sænke pH-værdien og stoppe fejlgæringen. Det vil jeg fortsætte med gennem hele første kvartal.

Jeg har også mistanke om, at de døde søer kan skyldes toksiner i foderet. Ved nytår skiftede jeg til nyt korn fra en mindre silo. Tidsmæssigt passer det med, at der begyndte at komme flere døde søer. På et tidspunkt lukkede jeg for siloen, og så faldt er ro over det.

Det er en lille fodersilo med korn til en måneds forbrug, så jeg har valgt ikke at få taget analyser for toksiner. Pr. 19. februar er jeg begyndt med at få tilsat toksinbinder til søernes mineralblanding.

Siden vi lukkede for kornsiloen og også begyndte at tilsætte syre til vådfodertanken har der ikke været nogle døde søer. Noget kan tyde på, at jeg har ramt rigtigt, men jeg ved ikke hvilken af de to faktorer, som er årsag til den større sodødelighed i januar.

Det mærkelige er, at smågrise og slagtesvin ikke har været påvirket, selv om har fået foder fra samme silo som søerne.

32,6 grise pr. årsso i 2020

Jeg har lige fået tallene fra effektivitetskontrollen i 4. kvartal og dermed også for hele 2020.

Tallene viser, at vi i 2020 har produceret 32,6 fravænnede grise pr. årsso. For 1. kvartal var tallet 31,5 grise og for 4. kvartal var det steget til 35,2 grise. Stigningen er udtryk for flere levendefødte - og pudsigt nok samtidig færre dødfødte.

Det er et helt vildt løft, men godt nok fra et lavt niveau. Jeg er sikker på, at det skyldes, at vi skifter genetik, for det er jo de samme stalde og de samme folk, der arbejder i staldene.

Før saneringen i 2019 producerede vi 36 grise pr. årsso. Der skal vi op igen i første omgang, og senere gerne endnu højere.

I 4. kvartal var antal totalfødte 18,8 grise pr. kuld som gennemsnit af alle søer, fordelt på 17,2 levendefødte og 1,6 dødfødte. Det er en stigning fra 3. kvartal, der bød 18,1 totalfødte, fordelt på 15,8 levendefødte og 2,3 dødfødte. Mit mål er i første omgang at nå op på 17,5 levendefødte.

I 4. kvartal er faringsprocenten opgjort til 86 procent mod 91,9 procent i 2. kvartal og 86 procent i 3,. kvartal. I 2. kvartal havde vi nogle uforklarlige aborter tre-fire uger før faring, som er væk nu, så det dårlige tal for det seneste kvartal skyldes alene flere omløbere, samt at vi har udsat nogle ældre søer for at få holdene til at passe.

Det er klart, at jeg fremad skal jeg være særlig opmærksom på faringsprocenten, så den ikke hæmmer produktionen. Jeg håber, at syre og toksinbinder kan hjælpe. Den uge omkring nytår, da vi tog hul på ny fodersilo, havde vi en større omløberprocent, cirka dobbelt så mange som normalt. 

Dyrlægen har foretaget stikprøver på rygspækmåling for en række polte. Det ser fornuftigt ud med målinger på 15, 15, 14 og 15 mm. Poltene får endda kun en tredjedele poltefoder og to tredjedele slagtesvinefoder.

Dødelighed for pattegrise i 2020: 11,5 procent

I 2020 er dødeligheden for pattegrise frem til fravænning opgjort til 11,5 procent. Året sluttede fint af med 10,2 procent i 4. kvartal, mens 3. kvartal var helt oppe på 15 procent.

Dødeligheden i klimastalden for 2020 er 3 procent, og det synes jeg er for højt, Tallet var 2,6 procent i 4. kvartal, hvilket er en stigning fra 2 procent i 3. kvartal.

Det skyldes, at vi har været mere konsekvente end tidligere med at aflive grise med brok i de tilfælde, hvor størrelsen har gjort, at helbredelse var tvivlsomt. Den beslutning har jeg taget, fordi den tidligere praksis optog for mange stipladser til sygestier med halm.

Dødeligheden for slagtesvin er opgjort til 2,6 procent for hele 2020. I 4. kvartal var tallet 3 procent.

Foderforbruget for slagtesvin opgør vi normalt for dem der er henholdsvis på færdigfoder og hjemmeblandet foder. For 4. kvartal har jeg dog kun et tal for foderforbrug, fordi vi har flyttet grisene fra den ene afdeling til den anden for at tømme stalde, og uden at registrere det, fordi slagterierne var bagud med slagtninger.

For 4. kvartal var foderforbruget 2,66 FE pr. kg tilvækst. Det er en stigning fra 2,62 FE i 3. kvartal, mens forbruget var 2,72 FE i 2. kvartal. Jeg havde ikke forventet en stigning, men lige i det her tilfælde skal jeg nok ikke være for alvor bekymret.

Den daglige tilvækst for slagtesvin er i 4. kvartal 1.000 gram, hvilket er en anelse dårligere end i 3. kvartal.

Jeg undrer mig over, at vi kan holde en uændret kødprocent på 62 i 4. kvartal, selv om vi har haft større slagtevægt, men det er jo positivt.
For klimagrisene har vi en daglig tilvækst på 540 gram pr. dag i 4. kvartal, og 530 gram pr. dag for hele året. Foderforbruget er 1,56 FE pr. kg tilvækst, hvilket er tilfredsstillende.

Ny ejendom er tilkøbt

Siden min seneste blog i december har jeg tilkøbt en ny ejendom, som kun ligger en kilometer væk.

Markarealet er på 25 hektar, inklusive et engareal, hvoraf jeg i forvejen forpagtede de 15 hektar. Så tilkøbet kommer ikke til at rykke nævneværdigt på markplanen.

Med i handelen følger stalde til ammekøer, maskinhus og stuehus samt en gylletank på 1.000 kvadratmeter, som jeg i forvejen havde delvis råderet over.

Vi har udsigt til mange dage med frostvejr, men heldigvis har jeg rigeligt gyllekapacitet til at vejret ikke bliver et problem. Jeg fik bygget en tank med plads til ekstra 1.000 kubikmeter i forhold til behovet, da jeg byggede nye rundbuestalde, og i alt har jeg opbevaringskapacitet til ca. 12 måneder.

Afgrødepriserne er jo steget voldsomt, så jeg er rigtig glad for at være afdækket for soja og færdigfoder til slagtesvin for resten af 2021. Jeg lavede kontrakt i august-september 2020 og købte dengang soja til 255 kr. pr. hkg leveret, mens det i dag koster ca.380 kr. For slagtesvinefoder lyder kontrakten på 166 kr. pr. hkg.

For rapsolie, som er steget rigtig meget, er jeg dog kun afdækket et halvt år frem, men til gengæld er forbruget beskedent.

Men lad os se. Set lige nu og her har det været den rigtige beslutning, men om det også er det, når året er omme, ved ingen.

Faktaboks

Thorben Agger

  • Ejer af Ny Glarbjerg ved Lomborg i Vestjylland. Blogger til Svin Plus
  • Full-line produktion med 320 søer og årlig produktion af ca. 11.000 slagtesvin
  • Besætningen totalsaneret i foråret 2019
  • To rundbuestalde med 1.650 stipladser til slagtesvin indviet maj 2019
  • Indkøb af polte
  • Søer, smågrise og ca. 5.000 slagtesvin får tildelt hjemmeblandet foder. Ca. 6.000 slagtesvin er på færdigfoder
  • 290 hektar. Markplan til høst 2020 omfatter vårbyg, vinterhvede, frøgræs, vinterraps og havre

 

Emneord PLUS, Top2

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle