Full-line producent: Vi gør alt for at spare på grisefoderet

Af Thorben Agger - fortalt til Stig Bundgaard

Lige nu har jeg særligt fokus på at reducere foderomkostningerne. 

Vi er pt. dækket af med færdigfoder til slagtegrisene frem til marts 2023. Prisen lyder på ca. 270 kr. pr. hkg. For to år siden var prisen omkring 170 kr.. Det er en voldsom prisstigning.  

For det indkøbte slagtegrisefoder, som halvdelen af slagtegrisene får, har jeg bedt foderleverandøren om en finere formaling, så grisene bedre kan udnytte næringsstofferne. Jeg håber ikke at se mavesår i betragtning af den korte periode, grisene får foderet.

I farestalden valgte jeg for en måned siden helt at stoppe for mælkeanlægget hos pattegrisene, og det skal fortsætter yderligere en måned. Jern får pattegrisene så tildelt gennem drikkevandet. Jeg synes, jeg har brug for at få tjekket, hvad jeg pt. kan hente hjem af gevinster på mælkeanlægget, for mælkepulveret er jo dyrt. Efter den første måned uden mælkeanlæg er fravænningsvægten faldet med et halvt kg til 6,5 kg og antal fravænnede pr. kuld er uændret. Nu må jeg se, om fravænningsvægten falder yderligere.

Til mineralblandingen er jeg midlertidigt stoppet med at iblande nogle forskellige tilsætningsstoffer i form af blandt andet antioxidanter og toxinbinder for at se om de har en effekt. Foreløbig ser det ud til, at grisene klarer sig fint uden.

LILLE FALD I TILVÆKST HOS KLIMAGRISE 

Her i anden uge af november har jeg fået den færdige e-rapport, der dækker perioden 1. juni til 1. november 2022. 

E-rapporten viser, at efter vi stoppede med medicinsk zink i maj 2022, er tilvæksten i klimastalden (6 til 30 kg) faldet til 470 gram pr. dag mod 530 gram i perioden før.

Det er et fald på godt 10 procent. Det er selvfølgelig utilfredsstillende, men ikke alarmerende, for jeg har pt. plads til grisene, og det er ikke vigtigt at grisene kommer hurtigt ud af staldene. 

Samtidig er foderforbruget for klimagrisene faldet fra 1,7 FE til 1,6 FE pr. kg tilvækst, hvilket svarer til en besparelse på foderet på ca. 10 kr. pr. gris. Så med de nuværende prisforhold er der altså ingen grund til ændringer, med mindre vi får en stigning på 2-3 grise pr. årsso.

Sidste dyrlægeopgørelse viser 33 grise pr. årsso til slagtning, hvilket er et fald. Tallene viser, at dødeligheden i slagtegrisestalden er uændret 2 procent, mens dødeligheden i klimastalden er steget til 2,2 procent mod 1,7 procent i forrige e-rapport.

Faldet i produceret grise pr. årsso skyldes, at lidt flere grise dør af diarre efter zink-stoppet. Desuden har vi haft problemer med hjernebetændelse efter skifte til korn af ny høst, hvor grisene tilsyneladende ikke har fået ekstra e-vitamin nok. Kornet er dog ved at være lagerfast nu, og jeg kan se at problemerne er ved at være overstået.

Det seneste par måneder har jeg også korrigeret småting i produktionen. Et af dem er skifte af antibiotika mod coli. Tidligere i år skiftede vi antibiotika-præparat i forbindelse med at vi rykkede behandlingen fra dag 17 til dag 6 for at prøve noget nyt. Det nye præparat blandes op i drikkevandet, og det har ikke fungeret godt nok, så nu vil vi skifte tilbage til det gamle, som blandes op i foderet.

PRRS: VENTER PÅ SMÅGRISEMARKEDET

I august fik vi i blodprøver konstateret fortsat tilstedeværelse af enkelte reagenter af PRRS hos de største smågrise og nogle slagtesvin.

Derfor skal vi i efteråret sammen med dyrlægen lave en plan for, hvordan vi kommer helt af med PRRS. Den gå ud på at udføre en medicinsk sanering med vaccination af søer og smågrise.

For at udføre planen skal vi først sælge fire-seks ugers produktion af smågrise, så vi får en pause med slagtegrise i forbindelse med vaccinationen, og ikke risikerer reinficering, idet so- og slagtegrisestalde er  placeret tæt ved hinanden.

Vi er ikke kommet i gang med planen, fordi det pt. er meget svært at afsætte smågrise, og jeg afventer en øget efterspørgsel i markedet.

På den anden side er vi heller ikke et presset til at komme i gang med planen. Vi har nemlig ikke kliniske symptomer på PRRS i staldene.