Giv foder til pattegrisene fra dag 5 efter faring

Arbejdet med at opnå høj tilvækst hos grise i klimastalden starter i farestalden, påpeger seniorrådgiver.

Arbejdet for at opnå en høj tilvækst i klimastalden starter allerede i farestalden.  

Grise, der æder foder inden fravænning, har nemmere ved at komme i gang med at æde efter fravænning, og dermed opnå et højere foderoptag og daglig tilvækst i smågrisestalden.

Det fastslår seniorrådgiver Bjarne Knudsen i det seneste nyhedsbrev fra SvineRådgivningen i Herning.

Han påpeger, at man ved at grise, der ikke har ædt foder før fravænning, ofte faster efter fravænning, fordi de ikke har lært at æde det foder, de bliver tildelt i klimastalden.

Tarmenes udvikling påvirkes af fasteperioden efter fravænning. Som følge af en beskadiget tarm, ses en ringere foderudnyttelse og en ringere tilvækst. Dette skyldes, at overfladen i tarmen er reduceret, og derfor er der en lavere optagelse af næringsstoffer over tarmvæggen. Desuden ses en øget risiko for diarré.

Introducer foder dag 5 efter faring

Bjarne Knudsen anbefaler derfor at prioritere arbejdsgangen med at fodre pattegrise i farestalden.

For at få grisene godt i gang med at æde, bør man begynde at introducerer foderet i små portioner allerede fra dag 5 efter faring. For hver gang man fodrer pattegrisene, stimuleres deres nysgerrighed og derfor vil fire daglige fodringer være optimalt.

Man kan sætte det i system, så man fodrer, når man møder ind om morgenen, inden formiddagspausen, inden middag samt inden fyraften, foreslår seniorrådgiveren.

Som udgangspunkt æder en pattegris omkring 400 gram foder i farestalden.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle