Grisebedrifter rammes hyppigere: Forstå streptokokker på 5 minutter

Af Lise Lotte Koldsø Pedersen, svinedyrlæge, Porcus

I forbindelse med fravænning uden zink har mange besætninger oplevet en stigning i frekvensen af streptokokker. Det skyldes formentlig, at E. coli ødelægger tight-junctions i tarmen, så streptokokkerne kan komme ud i blodbanen og derved komme rundt i kroppen.

Hos laboratoriet i Kjellerup, siger dyrlæge Svend Haugegaard dog, at der er set en stigning i streptokokker over de seneste halvandet år, men at stigningen også var der før, zink blev udfaset. 

Streptococcus Suis er den streptokok, som oftest findes hos grise. Den findes formentlig i alle svinebesætninger i mere eller mindre grad. Den er ligeledes en zoonose, som vil sige, at den kan smitte til mennesker, men det ses heldigvis relativt sjældent. 

Optræder mest i farestald og klimastald

Vi ser hovedsageligt, at streptokokker giver problemer i farestalden og i klimastalden. Søerne i farestalden huser streptokokker og giver dem videre til pattegrisene.

Streptokokker er normalt forekommende og kan findes i mandlerne på grisene. Streptokokkerne findes også på overfladen af grisenes hud og kommer ind i grisene via sår som f.eks. efter kastration og haleklip.

Grisene kan også smittes via aerosoler eller ved direkte indtagelse i et beskidt miljø. 

Når bakterien kommer ind i grisen, giver bakterien anledning til akut døde grise (blodforgiftning), ledbetændelse, hjernebetændelse eller hjerteklapbetændelse. Streptokokker kan forveksles med andre sygdomme som f.eks. akut coli, glæsser og ødemsyge.

Streptokokker kan give rigtig høj dødelighed hos grisene, da man oftest kommer for sent i forhold til behandling.

Oftest er streptokokkerne følsomme for penicillin og amoxycillin. I forhold til brug af flokbehandling vil denne som oftest bare udskyde problemerne, så der ses symptomer på streptokokker efter endt behandling.

I Danmark er det oftest 2, 7 og 9 der findes. I figur 1 ses hvilke typer streptokokker, der typisk findes hos de forskellige aldersgrupper. . Type ”nul” refererer til andre typer end de, der er afbilledet i figuren.

Figur 1. Typer af streptokokker og fordeling på aldersgrupper

Kilde: Veterinært Laboratorium, Kjellerup

Håndtering af streptokokker

For at få styr på streptokokker i en besætning er det vigtigt at vide, hvad der er af virus i besætningen og om der eventuelt er kommet nye virusser til.

Virusser som PRRS, influenza og pcv2 skal håndteres, så der ikke er virusgang blandt grisene, da virus belaster immunforsvaret, så streptokokkerne bedre kan slå an. 

I forbindelse med at styre streptokokkerne, så er det også vigtigt at minimere stress.

I farestalden skal antallet af ammesøer minimeres, og grisevogne skal rengøres og desinficeres regelmæssigt, kanylerne skal skiftes efter hvert kuld eller for hver 10 grise, klimastaldene skal værre tørre og varme ved fravænning, der skal tilsættes naturligt e-vitamin efter fravænning, minimer flytning af grise og tilsæt syre til drikkevandet.

Selvom der er styr på de ovenstående ting i besætningen, så kan streptokokker fortsat være en udfordring, der koster mange grise livet, og det kan være nødvendigt at ty til vaccination.

Vacciner

Der findes en vaccine mod streptokokker type ½ og type 2, som kan købes gennem SSI. Vaccinen koster 5-6 kr. per. dosis. Vaccinen hjælper godt, hvis det er en af ovenstående typer, som er fundet i besætningen.

Hvis det derimod er type 7, der giver problemer, så dækker vaccinen ikke, og så kan det blive nødvendigt at få lavet en autovaccine.

En autovaccine bliver fremstillet på baggrund af de bakterier, der er fundet i den pågældende besætning, og dermed bliver vaccinen besætningsspecifik. En ulempe ved autovacciner er, at det tager lang tid at lave dem, og så er de forholdsvis dyre.

Generelt har besætninger, som får lavet autovacciner, en god effekt af disse. Prisen for autovacciner afhænger af antallet af stammer og antallet af doser som den enkelte besætning har brug for.