Grisedyrlæge: Stop for kastration er fremtiden - og vi har godt alternativ

Flere lande, eksempelvis Belgien og Australien, bruger nu Improvac i stor stil. Vaccinen stimulerer grisens immunsystem til at danne antistoffer imod kønshormon (GnRF), således at testikelfunktion og -udvikling hæmmes midlertidig.

Af Hans Bundgaard, svinefagdyrlæge, Porcus Svinedyrlæger

Dyrevelfærd og grøn omstilling er de vigtigste parametre for at global kødproduktion kan fastholde og udvikle forbrugernes kødforbrug. For de trendsættende forbrugere og influencere vil påvirke forbruget på sigt. Ikke så meget i økologisk retning, men mere ud fra hvordan vi agerer i forhold til omverdenen.

ESG (miljø, social og ledelse) er kommet for at blive, selvom det som de fleste dyrlæger i svinepraksis hænger os langt ud af halsen.

Men vi er nødt til at se fremad, og den grønne omstilling giver nye muligheder.  

Vigtigt at kontrollerere ornelugt for eksport

Kastration af ornegrise er almindelig praksis i mange lande og skyldes især ønsket om at undgå ornelugt i kødet.

Ornelugt er en fæl lugt, som består af to stoffer. Androstenon, som produceres i testiklerne, og skatol, som produceres i tarmen.

I Tyskland har man lavet forsøg, der viser at hvis man dufter eller spiser stofferne i grisekød forbindes det så negativt med oplevelsen, at personerne ophører med at spise grisekød i op til seks måneder.  Så det er en alvorligt, hvis man oplever det.

I nogle lande er befolkningen meget følsomme over for ornelugt, f.eks. i Norge, hvorimod mennesker i andre lande, f.eks. i England, ikke oplever ornelugt så meget.

For et land, der skal eksportere til hele verden, er det vigtigt at kontrollere og minimere ornelugt for de forskellige lande, således at grisekødet fastholdes med minimal ornelugt uafhængigt af markedet. 

Improvac med fordele

Vi har tidligere forsøgt med Improvac-vaccination af hangrise mod ornelugt i Danmark og Vesteuropa, men her var markedet ikke modent. Desværre blev det af forbrugerne modtaget som en hormonbehandling, og derfor kom der negative reaktioner. 

Flere lande, eksempelvis Belgien og Australien, bruger nu Improvac i stor stil. Vaccinen stimulerer grisens immunsystem til at danne antistoffer imod kønshormon (GnRF), således at testikelfunktion og -udvikling hæmmes midlertidig.

Der skal gives to vaccinationer fra typisk 12 uger (godt 30 kg) og igen fire uger efter. Så hæmmes testikeludviklingen i 10 uger. Den anden vaccination skal derfor helst gives 4-6 uger før levering.

Hvad er fordelen fra Improvac i forhold til kastrerede grise?

En aktuel metaanalyse fra 78 forskellige studier over hele verden viser følgende.

  • Forbedret foderforbrug: 0,23 kg sparet foder pr. kg tilvækst
  • Højere tilvækst: 32,5 gram i højere daglig tilvækst
  • Kødprocent: 1,2 procent højere

Stor klimaeffekt

Hvad betyder dette? Ja, for hver vaccineret hangris til levering på 115 kg mindskes CO2-emissionen med 23 kg CO2. 

Hvis alle hangrise, der slagtes i Danmark, blev vaccineret imod ornelugt, ville den totale CO2-reduktion svare til udledningen fra 115.000 biler.

En vaccineret hangris æder i gennemsnit 18 kg mindre foder end et kastreret slagtesvin. Hvis alle hangrise, der slagtes i Danmark, blev vaccineret imod ornelugt, ville vi spare 162.000 tons foder, svarende til 3.000 togvogne.

Sidst men ikke mindst er kirurgisk kastration arbejdstungt, og alle medarbejdere vil helst være fri for det.

Dertil kommer risikoen for bylder og infektioner via indgangsport fra kastrationssår, som også øger pattegrisedødeligheden.

Gevinst alene på foder: 30 kr. pr. gris

I Spanien kastrerer man ikke på trods af stor eksport. En del skyldes genetisk minimal lugt fra pietrain-orner. Men selv med mange besætninger i Spanien med dansk genetik og Duroc giver det ikke problemer at undvære kastration.

Så måske kan man i fremtiden helt undgå både vaccination og kastration.

Prisen for to gange vaccination er ca. 24 kr. Med et lavere foderforbrug tjener det sig hurtigt ind, og med aktuelle priser er der 30 kr. i fortjeneste pr. gris alene på grund af lavere foderforbrug.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle