Griseproducent har sænket sodødeligheden til kun 5 procent

Årligt dør kun 5 procent søer hos Jacob Rasmussen, Broby, og sådan har det været siden drægtighedsstalden stod færdig i 2006, hvor besætningen samtidig blev saneret til spf-status. I karatænestalden bliver fem til seks polte sat sammen, og de grupper fastholdes helt frem til gyltene kommer i farestalden. Først efter løbning til andet læg møder gyltene ældre søer, og det kan spille ind på den lave dødelighed.

Artiklen er første gang publiceret i fagmagasinet SVIN, august 2020

Jacob Rasmussens besætning ligner mange andre.

Alligevel formår han og personalet, der foruden hans far, Anders Rasmussen, tæller Willy og Kasper samt en markmand, at holde sodødeligheden så langt nede som på fem procent. Det er rundt regnet en tredjedel af den gennemsnitlige sodødelighed i Danmark i 2019.

En del af forklaringen kan være, at poltene ved indsættelse i karantænestalden placeres i grupper på fem til seks dyr. Gruppen kører uændret videre ved overflytning til løbeafdelingen og videre i gylteperioden helt til farestalden.

Først efter fravænning af første kuld, løbning og drægtighedsskanning efter cirka fire uger bliver de tidligere gylte lukket sammen med ældre søer.

»De slås naturligvis kortvarigt, men de har altid mulighed for at lægge sig ind i en boks, hvis de vil være i fred«, forklarer Jacob Rasmussen.

Når søerne bliver lukket sammen, får de tørfoder på gulvet og rigelig med halm. Så falder de påfaldende hurtigt til ro.

En håndfuld ud af 40 søer får ekstra tørfoder ud over grundrationen, som gives som vådfoder. »Huldet er pænt og jævnt«, mener Jacob Rasmussen.

En boks pr. so

Opstaldningssystemet med en boks pr. so giver et godt overblik.

Søerne får vådfoder kl. 08 og kl. 13 og samtidig med morgenfodringen går man rundt med en fodervogn og giver en skovlfuld foder til de søer, der trænger. Det er omkring en håndfuld søer ud af en sti på omkring 40 søer.

»Det tager et kvarter at køre rundt med vognen, men så har vi også inspiceret samtlige drægtige søer«, siger Jacob Rasmussen.

På den måde kan de holde et jævnt huld gennem hele cyklus.

Jacob Rasmussen fremhæver også, at besætningsstørrelsen betyder, at han og personalet har let ved at overskue alle søer. Desuden er personalet stablilt.

»Willy har snart været her i 25 år. Det er altså guld værd med stabil arbejdskraft«, fremhæver han og tilføjer, at en anden medarbejder snart har 20 års jubilæum.

I sidste kvartal var der tre selvdøde og seks aflivede søer. Det er lidt mere end normalt, men alligevel så få, at de ikke kan finde et system i årsagerne.

»Nogle søer skrider ud i drægtighedsstalden, en får dårligt ben, en døde et par dage før faring«, nævner han om nogle af dødsårsagerne, der tæller nogenlunde lige mange aflivede og selvdøde søer. Derimod har de hverken mistanke om mavesår eller gaspustere som dødsårsag.

Jacob Rasmussen går en staldrunde hver aften.

»Der kan jeg også redde et soliv, hvis den f.eks. er gået i stå i faringen«, siger han.

 

Alt korn opbevares i gastætte siloer. Bedriften er med 300 ha i omdrift næsten selvforsynende med foderkorn.


Hjemmeblandet foder

Al sofoder er hjemmeblandet vådfoder med valle. Diefoderet er halv byg/halv hvede. Drægtighedsfoderet to tredjedele hvede, en tredjedel byg.

»Vi formaler kornet ret fint og ligger omkring 70 procent under en mm«, fortæller Jacob Rasmussen.

For seks til syv år siden blev den gamle soldrenser skiftet ud med en tromlerenser, der mere effektivt sorterer skidt og støv fra kornet. Rensningen sker umiddelbart før formaling.

»Det tromlerenseren sorteret fra, er i hvert fald ikke svinefoder«, fastslår han.

Kornet opbevares i gastæt silo, som fyldes direkte fra mejetærskeren. Da der ikke er omrøring som i en amerikanersilo, er det støv og de urenheder, der er i kornet jævnt fordelt.

»Vi ser ikke mere skidt, når siloen er ved at være tom, end når den er fuld. Vi tilsætter heller ikke toksinbinder til foderet på noget tidspunkt«, fortæller Jacob Rasmussen.

Desuden får alle søer halm.

Når sodødeligheden er så lav som fem procent, betyder det, at udskiftningen primært er planlagte udskiftninger.

»Nogle sættes ud efter femte læg, andre får seks eller syv læg«, fortæller Jacob Rasmussen.

Levendefødte har i de sidste 12 måneder som gennemsnit ligget på 18,5 pr. kuld med en stigende tendens.

Dødeligheden før fravænning ligger omkring 11 til 12 procent og blot 1,3 procent efter fravænning.

»Vi ligger omkring 37 producerede grise pr. årsso med 14 dages holddrift, som er det system, der passer bedst til vores stalde«, lyder det fra Jacob Rasmussen.

Lægger vægt på harmonisk produktion

Jacob Rasmussen producerer godt 20.000 30 kgs smågrise årligt. Heraf afsættes omkring 12.000 til en lokal slagtesvineproducent, og de leverer selv mellem fire og fem tusinde til slagtning årligt.

Tilbage er der omkring 4.000 smågrise, som normalt sælges til puljen, nogle gange til eksport, andre gange til danske aftagere.

Han lægger vægt på at hovedparten afsættes i Danmark.

»Jeg oplever, at det giver en større sikkerhed for afsætning, end hvis hovedparten blev eksporteret«, siger han.

Bedriften er tæt på at være selvforsynende med foderkorn, og alt korn kan opbevares i gastætte siloer. Der bliver taget kornprøver af ny høst, som blandingerne bliver justeret efter, men der bliver ikke grundlæggende lavet om på foderblandingerne.

»Det er jo i bund og grund vores markplan, der dikterer forholdet mellem byg og hvede, og hverken når det drejer sig om proteinfodermidler eller mineralleverandør, er vi indstillet på at gå væk fra det, som vi ved fungerer godt«, siger Jacob Rasmussen.

 

Poltene indsættes i stier med fem til seks dyr i karantænestalden. Denne gruppe følges ad i løbeafdelingen og videre i gyltestierne. Først fire uger efter løbning til andet læg bliver de lukket sammen med ældre søer.

 

5 veje til lav so-dødelighed

1. Stabilt staldpersonale

Willy har snart været ansat til at passe sobesætningen i 25 år, og det øvrige personale - ud over Jacob Rasmussen og faderen, Anders Rasmussen, - bliver heller ikke skiftet ud hyppigt.

»Det betyder meget for produktionen at have et stabilt personale«, lyder det fra Jacob Rasmussen.

Han er som regel i stalden hver formiddag, mens resten af tiden bliver brugt på andre gøremål, ikke mindst administration.

Effektivititeten er da også stabil, men stigende set over en årrække. En stabil produktion betyder også noget for en god staldudnyttelse.

 

2. Stabil fodring

Hverken søer, smågrise eller slagtesvin bliver udsat for store foderskift fra det ene år til det andet. Drægtige søer, smågrise og slagtesvin får to tredjedele hvede og en tredjedel byg, diegivende halvt af hver. Sofoderet formales på tre mm sold, øvrigt foder på to mm sold.

»Vi er nok ikke så flinke til at lave sigteprøver, som vi burde være«, erkender Jacob Rasmussen.

Han er meget glad for de tromlerensere, de har investeret i på begge ejendomme de senere år.

De kostede omkring 25.000 kr. pr. stk. plus installation, men kornet er af bedre kvalitet efter rensningen.

 

3. Stabile grupper 

I karantænestalden går polte i stier med fem til seks dyr. Denne gruppe fortsætter ved overflytning til løbeafdelingen, og i hele gylteperioden. Først efter fravænning, løbning og drægtighedsskanning fire uger senere møder de tidligere gylte ældre søer.

Når de bliver lukket sammen, er der slåskampe, men det er sjældent noget, der varer længe.

»De kan jo altid gå ind i en boks og lægge sig der, og det er der mange både unge og ældre søer, der benytter sig af«, lyder det fra Jacob Rasmussen.

 

4. Enkelt staldsystem 

Jacob Rasmussen er ikke i tvivl om, at han ville bygge samme system til drægtige søer, hvis han skulle bygge en ny stald i dag.

Selvom et system med en boks pr. so er dyrere end andre systemer at etablere, mener han, at stalden giver ham et godt overblik over besætningen, en god mulighed for huldstyring og en nem arbejdsdag.

»Vi udfodrer grundrationen ligeligt over de to fodringer kl. 8 og kl. 13. Ved den første fodring kører vi samtidig rundt med fodervognen og giver de magre søer en skovlfuld ekstra. Det tager et kvarters tid, og samtidig inspicerer vi samtlige dyr«, fortæller han.

 

5. Overskuelig besætning 

50 søer hver 14. dag. Det er en overskuelig besætningsstørrelse, hvor det er nemt at overskue alle søer.

Det mener Jacob Rasmussen også spiller ind på den lave sodødelighed på fem procent.

»Vi har selvfølgelig sygestier, men det er slet ikke altid, vi har en syg so«, fortæller han.

Var besætningen dobbelt eller tre gange så stor, ville det være svært at huske enkeltdyr på samme måde som nu. Det ville så kræve andre styringssystemer, end dem de har nu, hvor de blot fortæller hinanden om problem-søer.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle