Griseproducent, plej dine naboer - og gør det i fredstid

Sørg for løbende at "nurse" relationerne til naboerne omkring din landbrugsbedrift, så du har et godt forhold til dem, og så de kender dig, og de ved hvad, hvornår og hvorfor du gør noget i driften, de skal være opmærksomme på.

Så er det også nemmere at gå i dialog, hvis noget skal ændres.

Det skal vel og mærke ske i fredstid, altså når driften er normal, og ikke i en periode med noget på spil som fx en miljøgodkendelse, hvor det er for sent at reparere på mindre gode relationer, og i øvrigt måske heller ikke tid til det. 

Sådan lyder opfordringen fra Heidi Birch Wentzlau, konsulent ved SvineRådgivningen i Herning.

SURE NABOER TRÆKKER GODKENDELSE I LANGDRAG

Her oplever konsulenterne for tiden et stigende antal konflikter ved høringer hos borgerne i forbindelse med, at griseproducenter fx udvider bedriften og skal have ny miljøgodkendelse.

- Jeg har været i branchen i 20 år, og jeg må sige at tonen og retorikken er blevet meget hårdere og nogle gange endda ondskabsfuld, og det gælder især omkring husdyrproduktion.

- En stor del af årsagen er nok, at med det faldende antal landbrug har færre og færre danskere en landmand i familien eller i vennekredsen, og derfor ser de ikke ser et landbrug inde fra, siger Heidi Birch Wentzlau.

Hun peger på, at almindelige borgere ofte heller ikke er vant til at læse og forstå termerne omkring en miljøgodkendelse, og så bliver det nemmere at anvende en hård tone.

- Det kan være meget generende for landmanden, der er i en proces med en godkendelse, at tidsplanen må ændres, fordi nogle borgere er meget kritiske i høringssvar, siger hun.

GODE NABORELATIONER ER EN LANGSIGTET INVESTERING 

Griserådgiveren oplever, at kritikken fra en borger endda kan handle om noget helt andet end den aktuelle godkendelse, og som burde have været løst for længst, men som borgeren først nu får lejlighed til at lufte sine årelange frustrationer omkring.

Det kan fx være lysgener i soveværelset i forbindelse med afhentning af grise om natten, hvor man kunne have løst problemet med ekstra beplantning. Eller det kan være en kadaver cap, der tiltrækker naboens hund, og som måske kan placeres ved en anden indkørsel til ejendommen.

Det er irritationsmomenter, som kunne være løst, hvis der havde været en passende lejlighed og en ansigt-til-ansigt dialog mellem landmand og nabo, så landmanden får mulighed for at opklare, om der er noget i driften der irriterer naboerne.

- Den gode relation til naboerne har vi ikke haft fokus nok på. I nogle tilfælde kan tingene hobe sig op, og de bliver svære at håndtere, og så går det galt.

- Det er derfor en ting, vi skal prioritere, og som man skal se på som en investering, der betaler sig på lang sigt, siger Heidi Birch Wentzlau.

SØRG FOR DIALOG MED NABOERNE

Hun peger på, at løsningen er, at landmanden tager sagen i egen hånd og gør en aktiv indsats for at pleje relationen til naboerne - eller sagt på en anden måde: Sikrer sig en "license to produce" i lokalområdet.

Helt generelt er det vigtigt, at der er en dialog eller en mulighed for dialog med naboerne, anbefaler Heidi Birch Wentzlau.

Og så skal man være opmærksom på, at det er svært at fortælle på skrift om de gode ting, man gør i sin landbrugsdrift. Det er noget, man skal vise.

Det kan fx ske ved at invitere alle naboer personligt, til et arrangement som kun er for dem, hvor de kan se bedriften, og især staldene. Det behøver ikke at være en stor opsætning med maskiner og halmballer som ved Åbent Landbrug, men bare et lille eftermiddagsmøde i stalden og en kop kaffe, som giver naboerne en forståelse for, hvad landmanden gør for at passe ind i lokalsamfundet.

Ved samme lejlighed kan landmanden benytte muligheden for at vise, at han er stolt af sit landbrug, og fortælle om hvordan vi i Danmark gør os umage med at producere de reneste fødevarer.

Arrangementet kan fx afholdes årlig i forbindelse med en byfest, eller en anden lejlighed, hvor det kan indgå som en del af en større begivenhed.

- Jeg har én gang oplevet, at en landmand lavede et særskilt arrangement for naboerne nogle timer før han åbnede dørene til en nybygget stald og Åbent Hus for håndværkere, leverandører og andre med kendskab til landbruget, og det blev rigtig godt modtaget.

- Naboerne syntes, det var en fantastisk oplevelse, og at det kun var dem, der var inviteret, gav en tryg atmosfære, hvor man også kunne stille de "dumme" spørgsmål. Og de var imponerede over at se, hvor meget der blev gjort for at drive en god bedrift. 

Et andet tiltag kan være at skrive på landsbyens eller lokalområdets Facebook-profil, hvornår der fx køres kalk eller gylle ud, eller hvornår der er et par ugers intensivt arbejde i marken.

Heidi Birch Wentzlau foreslår også, at landmanden på sin egen FB-profil lægger fotos op af bedriftens maskiner, så man udgår at de bliver forvekslet med andre landbrugsmaskiner på vejene.

- Men det er selvfølgelig landmanden, som bedst kender sit eget lokalområde, og som skal tage bestik af hvem som er målgruppen, og hvordan nabo-relationerne bliver plejet bedst muligt, siger hun.