Griseproduktion: Resistens følger forbruget af antibiotika

Det pres, der i de senere år har været lagt på landbruget for at nedbringe forbruget af antibiotika, har resulteret i mindre resistens.

Det kan seniorkonsulent Vibeke Frøkjær Jensen, Landbrug og Fødevarer, konstatere på baggrund af rapporter fra ESVAC, Danmap og EFSA.

Det er det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, der udgiver den årlige ESVAC-rapporet over forbruget af antibiotika til husdyr i 31 europæiske lande. Statens Seruminstitut udgiver Danmap, der blandt andet fortæller om resistensmønstret i Danmark. EFSA indsamler data for antibiotikaresistens i bakterier fra dyr.

- Overordnet set er forbruget i Europa faldet 46 procent per PCU fra 2011 til 2021, konstaterer Vibeke Frøkjær Jensen.

Forbruget er opgjort per PCU (population correction unit). For landene under ét er forbruget faldet fra 161 milligram til 86 milligram per PCU. Målet er 59 milligram per PCU i 2030.

Danmark lå allerede i 2011 under målsætningen for 2030 med et forbrug på 47 milligram per PCU. Det var i 2021 faldet yderligere til 33 milligram per PCU.

Det er ikke alle lande, der som Danmark opdeler antibiotikaforbruget efter dyregruppe. Derfor giver det mest mening kun at sammenligne data fra lande, der har en relativt stor produktion af grise i forhold til andre dyr.

Det udelukker lande som Frankrig, Italien og England, hvor andre dyregrupper end grise vægter relativ højt i det samlede antibiotikaforbrug.

- Danmark ligger sammen med Holland og Østrig på samme lave forbrugsniveau, forklarer hun.

For Holland er der tale om et fald fra 120 til 47 PCU i perioden. Tyskland er faldet fra over 200 til under 75 PCU. Spanien toppede listen med over 400 PCU midt i perioden, men slutter omkring 150 PCU.

Polen viser som eneste land med stor griseproduktion en stigning i forbruget fra 125 til 175 PCU i perioden.

Figur 1. Udviklingen i antibiotikaforbrug 2011 til 2021 i lande med relativt stor griseproduktion. Kilde: ESVAC

Resistens

Data for antibiotikaresistens udgives af de Europæiske Fødevareagentur, EFSA. Når Vibeke Frøkjær Jensen sammenligner forbruget af antibiotika med udviklingen i resistens, ser hun, at resistensen i E. coli følger forbruget med nogle års forsinkelse.

- Et markant fald i antibiotikaforbruget i de seneste år i en række lande afspejler sig nu i en faldende forekomst af resistens, hvor flere lande nu er nede på niveau med Danmark, konstaterer Vibeke Frøkjær Jensen.

Et fald i forbruget giver altså mindre resistens, som alt andet lige letter behandlingen af syge grise.

Vibeke Frøkjær Jensen hæfter sig også ved, at forbruget af de såkaldte kritisk vigtige antibiotika har været helt i bund i Danmark i mange år.

Kritisk vigtige typer antibiotika er for eksempel cefalosporiner og flourkinoloner, som er reserveret til human brug i de tilfælde, hvor anden antibiotika ikke har effekt.

- Når forbruget af cefalosporiner og flourkinoloner til dyr har været lavt i mange år, vil de være meget effektive til behandling af mennesker, påpeger hun.

Forbruget af de kritisk vigtige antibiotika er også faldet i mange andre europæiske lande. Enkelte lande bruger dog fortsat flourkinoloner med deraf følgende høj resistens over for stofgruppen.