Har du sat timer nok af til farestalden?

Mange faktorer skal tages i betragtning, når man skal vurdere, om der er timer nok til rådighed i farestalden.

Har du timer nok til rådighed i farestalden?

Som gennemsnit i danske sohold bruges der næsten fem timer pr. årsso i farestalden, men det dækker selvsagt over en meget stor variation.

Det fortæller svinekonsulent Niels Stidsen i den seneste udgave af nyhedsbrevet Trynekontakt fra Velas.

Variationen skyldes mange forhold, som der skal tages i betragtning, når man skal vurdere, om der er timer nok til rådighed i farestalden.

Besætningsstørrelse og intern logistik betyder en del, da der gerne skal være en stordriftsfordel ved større besætninger og nyere stalde med en god indretning, fremhæver svinekonsulenten.

Intern logistik handler dog ikke kun om stalden er ny og godt indrettet, men i høj grad også om planlægningen af det daglige arbejde. Hvor god er man til at medbringe det udstyr, der skal bruges til opgaverne, så det undgås at gå ekstra frem og tilbage til depotet?

Har redskaber og vogne en fast placering, så man ikke skal gå hele stalden rundt, for at finde det, hver gang man skal bruge det?

Erfaring hos medarbejdere betyder mest

Niels Stidsen vurderer, at erfaring hos medarbejderne nok er den ting der betyder mest, og det er en parameter som kan være meget svær at sammenligne på tværs af besætninger.

Men ingen tvivl om, at antallet af timer fra en erfaren medarbejder giver væsentlig mere kvalitet end en medarbejder under oplæring. Det er tydeligt, at de besætninger der lykkedes med at have en stabil lav pattegrisedødelighed, er de besætninger, hvor det prioriteres at have en høj grad af erfaring i farestalden, fastslår han.

Arbejdsbyrden hen over ugen er meget varierende i farestalden, og det er vigtigt for at opnå topresultater, at der prioriteres timer og kvalitet nok på de travle dage med mange faringer.

I vores jagt på at øge pattegriseoverlevelsen, er det vigtigt at holde sig for øje, om der er prioriteret tilstrækkeligt med arbejdskraft til farestalden. De seneste års stigende antal fødte grise pr. faring, stiller meget større krav til rettidig omhu end tidligere, lyder det fra Velas-konsulenten.

 

Tabel 1. Faktorer som påvirker arbejdsbehovet i farestalden

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle