Her er opskriften på den gode ammeso

En so, der udvælges som ammeso, skal være holdbar nok til at kunne klare mindst 14 dage mere i farestalden, før hun skal fravænnes.

Når der skal laves en ammeso, er det ikke lige meget, hvilken so der bliver valgt. Soen skal være holdbar nok til at kunne klare mindst 14 dage mere i farestalden, før hun skal fravænnes.

Det fastslår Elisa Hylleberg Krøyer, svinekonsulent hos Velas, i det seneste nummer af nyhedsbrevet Trynekontakt.

Her opstiller hun også kriterierne for den gode ammeso.

Den gode ammeso

Udgangspunkt for en god ammeso/bytteso/mellemso - kært barn har mange navne - er følgende:

Soen, der får de nyfødte grise:

  • Soens grise skal være 6-9 dage gamle
  • Grisene, der bliver lagt til soen, skal helst være de største nyfødte fra dagen eller dagen før. Og gerne søskendehold, så de allerede har en patteorden.
  • Soen må ikke være for gammel. De bedste søer er 2.- 4. lægssøer
  • Soen skal have et godt huld, den må ikke have tendens til skuldersår, eller være for fed (over 17mm rygsæk).
  • Hun skal være frisk og rask og have et godt og mælkefyldt yver
  • Når soen modtager de nyfødte grise, skal hun sættes ned i foder og have en tot halm, så hun kan falde til ro

Soen, der får 6-9 dage gamle grise:

  • Soens egne grise skal være minimum 21 dage gamle
  • Soen skal have et godt huld, og ikke have tendens til skuldersår
  • Hun skal være frisk og rask og have et godt og mælkefyldt yver
  • Alder på soen har ingen betydning, så længe overstående punkter er i orden
  • Når soen modtager de 6-9 dage gamle grise, skal hun sættes ned i foder, svarende til mængden af foder som soen fik, hvor grisene kom fra

Hvis ovenstående kriterier bliver fulgt, burde der ikke være de store problemer med ammesøer. Der kan selvfølgelig indimellem være en, der driller, men det kan vi ikke styre, for sådan er det jo med biologi, konstaterer Elisa Hylleberg Krøyer.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle