Hjælp til grisepasseren: Sensorer skal overvåge drægtige søer døgnet rundt

Nyt dansk projekt har som mål at udvikle kunstig intelligens til at overvåge drægtige søer, og dermed hjælpe grisemedarbejderne til at opdage og behandle grisene tidligt i et sygdomsforløb. Gevinsten er øget dyrevelfærd og færre døde søer og pattegrise.

Et nyt dansk projekt har som mål at udvikle avanceret teknologi til at overvåge drægtige søer. Gevinsten er at teknologien kan hjælpe til med at øge søernes velfærd, reducere antallet af døde søer og øge overlevelsen af pattegrise.

Med pt. en so-dødelighed på 16 procent og en pattegrisedødelighed på 23,6 procent er der nemlig et kæmpe potentiale i at reducere risikoen for, at søer dør eller sættes ud af produktionen på grund af dårlig trivsel.

Det fortæller Innovationsfonden i en pressemeddelelse.

I det treårige projekt deltager Teknologisk Institut, Aarhus Universitet og det private firma BioCV.

Sensorer indsamler data døgnet rundt

Det nye avancerede værktøj skal bestå af sensorer i form af accelerometer og temperatursensor, som bliver placeret i øremærker, og som indsamler data hele døgnet rundt.

Data kan ved hjælp af algoritmer omsættes til vigtig information om søernes adfærd og velfærd, og derved sikre en langt bedre overvågning end det vanlige daglige tilsyn.

Den nyudviklede teknologi skal assistere medarbejderne til at opdage og behandle søerne tidligt i deres sygdomsforløb og derved forbedre deres sundhed, velfærd og evne til at passe deres pattegrise.

Overvågningsværktøjet skal kunne detektere sundhedsproblemer såsom halthed og varmestress hos søerne - og give landmanden besked om, hvilke dyr der kræver tilsyn og behandling.

Overvåger og varsler automatisk

- Projektet er unikt, idet der i dag ikke findes kommercielt tilgængelige produkter på markedet, som kan overvåge velfærden hos drægtige søer.

- Med de nye sensorbaserede algoritmer kan projektet bidrage til, at so-producenterne får et nyt og unikt værktøj, der automatisk overvåger og varsler ved behov for interventioner, som kan sikre søerne velfærd, siger Lene Juul Pedersen, professor ved Aarhus Universitet, Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab.

BioCV er startup-firmaet bag de sensorbaserede elektroniske øremærker, der allerede nu kan hjælpe landmanden med at detektere brunst og forudsige, hvornår faringen begynder. Projektet videreudvikler derved allerede lovende og afprøvet teknologi.  

Algoritmerne trænes og valideres ud fra kameraovervågning kombineret med vision-algoritmer, og derved skabes et toptunet og valideret system. Her kommer Teknologisk Instituts erfaring og viden med modellering af vision-data i spil.

Aarhus Universitet supplerer de to andre partnere med stor viden om husdyrs sundhed, velfærd og ernæring.

Faktaboks

Kunstig intelligens skal hjælpe grisepasseren

  • Den nye projekt er navngivet SOS, som er en forkortelse for Intelligent sow surveillance for sow and piglet survival
  • Målet er at udvikle en avancert teknologisk løsning til overvågning af drægtige søer, der skal øge søernes velfærd, reducere antallet af døde søer og øge overlevelsen af pattegrise.
  • Partnere i projektet er Teknologisk Institut, Aarhus Universitet og firmaet BioCV
  • Projektet er treårigt. Budgettet er på 9,9 mio. kr., hvoraf Innovationsfonden bidrager med 6,7 mio. kr.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle