Hvordan du vaccinerer mod PRRS, og hvad du kan forvente?

Der er i dag flere produkter på hylderne, når du skal vælge en vaccine mod følgerne af en PRRS-infektion. Først er det et spørgsmål om dræbt vaccine versus levende vaccine. Den levende efterligner en naturlig infektion og giver en god beskyttelse, mens den dræbte scorer højt på sikkerhed mod spredning af vaccinesmitte. Dernæst er spørgsmålet, hvilken type af PRRS skal vaccinen virke imod. Har din besætning europæisk type PRRS, skal du vælge en vaccine af genotype 1, eller har din besætning amerikansk type, så anbefales en vaccine af genotype 2.

Uanset genotype vil vaccinationsprogrammet være helt afhængigt af situationen. Skal besætningen beskyttes bedst muligt mod konsekvenserne af smitte med PRRS, eller ønsker du frihed for PRRS på den lange bane? Ønsker du en varig beskyttelse af soholdet, er vaccination af polte det mindste du kan gøre. Så forlader du dig på en langvarig effekt af vaccinen, der måske og måske ikke kan leve op til forventningerne. For en større sikkerhed for tilstrækkelig beskyttelse kan du vælge en besætningsvaccination til. Det er oftest i form af blitz-vaccination, hvor alle avlsdyr vaccineres på en gang, eller en løbende vaccination af samme aldersgrupper.

Ønsker du i stedet, at din besætning skal kunne deklareres fri for PRRS, kan taktikken i starten være den samme. Det er almindeligt brugt, at blitz-vaccinere to gange med 4 ugers mellemrum. Eventuelt kan der suppleres med vaccination af grise i farestald eller klimastald. Baseret på blodprøver kan du efter en vis tid stoppe vaccinationerne, og med lidt held få besætningen deklareret fri. I gennemsnit vil der gå 6 måneder fra blitz-vaccination til frihed for PRRS, og der vil gå endnu nogen tid før deklarationen er i hus. Fordelene ved PRRS-frihed er klare nok, men der er også en fornyet re-infektionsrisiko at tage stilling til.

Levende vacciner er som levende virus

I Danmark er det altovervejende vacciner af den levende slags, der bruges imod PRRS. Selvom vaccinernes virus er svækket i en vis grad, så opfører de sig stort set som det vilde virus. Bare uden at volde skade i grisene eller fremkalde sygdom i besætningerne. Beskyttelsen er sjældent eller aldrig 100 % på grund af forskelligheder i arvemassen hos vaccinevirus og det vilde virus. Arvemassen bestemmer de strukturer, der er af betydning for immuniteten. Alligevel kan vaccinevirus yde din besætning tilstrækkelig beskyttelse indenfor sin genotype.

Det er normalt at sætte sine polte i karantæne efter vaccination med levende PRRS-vaccine. Specielt hvis du ønsker PRRS-frihed. Det gælder også orner til avl, til ornestationer eller til brunststimulering. Karantænetiden har traditionelt været 8 – 12 uger afhængig af vaccinens genotype. Mange undersøgelser viser, at det er tilstrækkeligt. Men enkelte undersøgelser tyder på, at det en sjælden gang kan være for lidt. Hvis det er for lidt, kan polten eller ornen overføre det levende vaccinevirus fra din karantæne til dit sohold eller ornebestand.

Den tid du kan forvente beskyttelse mod PRRS hos den enkelte polt eller orne kan være op til 24 uger efter vaccination. Tiden vil også være afhænge af graden af den beskyttelse, som det vilde virus tillader. Herefter ved vi ikke meget om omfanget af beskyttelse. Hvis du skal være nogenlunde sikker på fortsat beskyttelse, så skal der revaccineres. Under praktiske forhold har et revaccinationsinterval på 3 – 4 måneder vist sig at være et godt valg. Selve revaccination foregår som blitz-vaccination af alle avlsdyr inklusive orner.