Jo, en dedikeret grisepasser kan flytte bundlinjen hos slagtegrise 

Foderudnyttelse og dødelighed er to nøgletal i økonomien for en slagtegriseproduktion, og her kan der være en god gevinst i at optimere resultaterne.

Af Rie Krukow, svinekonsulent, Velas

Forleden blev jeg udfordret af en kunde. 

Han spurgte, hvorfor vi ikke sætter stor fokus på, hvor meget en dedikeret grisepasser kan flytte på resultaterne i en slagtegriseproduktion? Hans pointe er, at arbejdsglæde hænger sammen med, at effekten af ens arbejde bliver synliggjort. 

Det gav stof til eftertanke i bilen på vej hjem. Og jeg må give kunden ret.

Forskelle i effektivitet

Mit afsæt er de effektivitetsforskelle, som jeg viser nedenfor i tabel 1, og som stammer dels fra mine erfaringer i besætninger, dels fra DB-Tjek.

Jeg har udvalgt de fem nøgletal, som jeg mener er mest betydende for at vurdere effektiviteten i en slagtegriseproduktion, og som grisepasseren har størst indflydelse på.

Det er samtidig nøgletal, som er meget betydende for økonomien i slagtegriseproduktionen. 

Tabel 1. Forskelle på effektivitet i slagtegriseproduktion 

”Aktuel” besætning er gennemsnit af flere af besætninger med høj effektivitet (kunder jeg arbejder sammen med)
Top/bund er de bedste og ringeste 10 pct. på hver enkelt nøgletal fra fraktilanalysen i DB Tjek.

Valg af fokusområder

Når jeg taler med mine slagtegrise-kunder og deres medarbejdere om, hvor indsatsen skal fokuseres i de næste uger, ser vi på de aktuelle nøgletal i besætningen og på de sammenligningstal, vi har lagt ind i målsætningen for produktionen. 

Som vist i tabel 1 vil vi med sikkerhed sætte fokus på foderudnyttelse og dødelighed. Vi vil helt sikkert også inddrage dyrlægen i sagen, så der bliver veterinær opbakning til yderligere optimering.

Vi har altid fokus på, at optimering er en fortløbende proces, og ved næste opgørelse kan det meget vel være udvejningen der bliver fokusområdet.

Jo, der er gode penge i optimering

Er der så penge i den løbende optimering, eller øger det kun arbejdsglæden?

Jo, der er penge i optimering. Her et par eksempler på, hvor mange penge det drejer sig om:

  • Hvis foderudnyttelsen kan flyttes fra de aktuelle 2,60 FEsv pr. kg til 2,54 FEsv pr. kg, så bedriften ligger i toppen, vil det i en besætning med en slagtevægt på 90 kg og en foderpris på 2,40 kr. pr. FEsv betyde godt 20 kr. pr. produceret slagtegris.
  • Hvis dødeligheden kan sænkes fra de aktuelle 2 procent til 1,5 procent, så bedriften ligger i top, betyder det godt 8 kr. pr. produceret slagtegris.

Mine kunder bliver desuden opfordret til at holde løbende fokus på udvejning.

Det er vigtigt, at der ikke leveres for mange meget overvægtige grise, da det koster hårdt på afregningsprisen, fordi man får ringere grundpris og går glip af et specialtillæg. Der vil endvidere være et øget foderforbrug til de overvægtige grise.  

Samlet set kan de ekstra kg typisk ikke betale for den lavere notering, det tabte tillæg for specialgrise og det ekstra foder. Samlet set bliver DB på den enkelte overvægtige gris altså forringet.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle