Kæmpe nederlag til Tican - får det et efterspil?

Ugen På Spidsen: Tican står med udmeldingen om overraskende lav efterbetaling som klar taber til Danish Crown, mener ugens klummeskribent på Svin Plus.

Tican-leverandører har været vant til at få en efterbetaling, der har matchet den, Danish Crown har meldt ud i efteråret. Oveni hatten har lillebror-slagteriet i Tican, som slet ikke er så helt lille længere, betalt sine leverandører en del af den forventede efterbetaling up front. 

Den manøvre er helt sikkert noget, mange foretrækker særligt i likviditetstunge perioder, som den svinesektoren befinder sig i i øjeblikket.

Læg dertil, at Tican har haft mere gunstige noteringsmasker – om det fortsat er tilfældet har jeg ikke sat mig ind i, men den seneste benchmark, som Bjarne Knudsen fra SvineRådgivningen har udført og som er tilgængelig på Dangris’ hjemmeside, viser nu kun marginale forskelle på afregningen i praksis.

Vil Tican-leverandører flytte?

I år taber Tican big time til sine store konkurrent, og det viser måske i virkeligheden, at det ikke er Tican, der har klaret sig dårligt, men at Danish Crown har klaret sig helt fantastisk godt.

Talrige gange har det i løbet af året været fremme, at Danish Crown har været langt over den berømte merbetaling på 60 øre pr. kg svinekød, som den danske slagterigiganten har stilet efter.

Så at der i år er så stor en forskel på efterbetaling, er måske ikke den største overraskelse.

Det væsentligste spørgsmål i denne sammenhæng er nok snarere, om den ringere efterbetaling kan få nogle Tican-leverandører til at overveje at flytte til Danish Crown.

I første omgang er det ikke muligt, idet Danish Crown igen har oprettet en venteliste for at blive leverandør.

Søren Tobberup Hansen er journalist og svinefaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Svin og Svin Plus.

Faktaboks

I den ugentlige klumme på Svin Plus, "Ugen på spidsen", sætter Morten Thomsen og Søren Tobberup Hansen, journalister og svinefaglige redaktører på LandbrugsAvisen, magasinet Svin og Svin Plus, svineugen i perspektiv.

Klummen er udtryk for skribentens personlige synspunkt.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle