Konsulenter klædt på til at klimaoptimere svinefoder

To rådgivere fra Velas forbereder sig på, at svineproducenter i nær fremtid vil efterspørge klimaoptimering af deres hjemmeblandede foder.

Klima fylder meget i medier og folks bevidsthed, og der er mere på vej.

Et af de næste skridt for svineproducenter i klimasammenhænge bliver efter al sandsynlighed, at de skal til at forholde sig til klimaaftrykket fra deres svinefoder, når de står ude ved blandeanlægget.

For der vil i de kommende år være øget opmærksomhed på, hvilket aftryk svinefoderet efterlader på klimaet.

Det mener Jonas Bøge Breinholt og Peter Mark Nielsen, der er svinekonsulenter hos Velas.

»Jeg sidder i en klimagruppe hos Velas, hvor vi arbejder med klima i forskellige sammenhænge. Klima fylder mere og mere, og vi kan fra vores regnskabsfolk høre, at det er noget, som bl.a. långiverne har øget opmærksomhed på«, siger Jonas Bøge Breinholt og fortsætter:

»At få tal på sit klimaaftryk fra sit foder er ikke noget, der efterspørges fra svineproducenterne endnu, men vi skal gerne hele tiden være et halvt til et helt år foran udviklingen, så vi er klar, når efterspørgslen kommer«.

Opgørelse med eller uden regnskov

Svinekonsulenterne er via et datasæt fra Seges i stand til at beregne de enkelte foderbestanddeles klimaaftryk målt i antal C02-ækvivalenter.

F.eks. viser dataene, at brug af sojaskrå, der er certificerede, udleder 0,999 C02-ækvivalanter pr. kg tørstof mod 3,356 CO2-ækvivalenter, hvis sojaen har krævet fældning af regnskov.

De har testet, hvad det betyder, hvis de skifter nogle foderkomponenter ud i en standardblanding og sammensætter en klimaoptimeret foderblanding til slagtesvin.

En normblanding har f.eks. fra foderet en belastning på 92,7 CO2-ækvivalenter og 47,4 C02-ækvivalenter fra stald og gylleopbevaring målt pr. slagtesvin. Den totale belastning er opgjort til 256 CO2-ækvivalenter.

Den klimavenlige version har tilsvarende værdier på 84,4 og 49,3 CO2-ækvivalenter. Den totale belastning er her på 250 CO2-ækvivalenter.

Klimafoder giver større emission

At forskellen ikke er større, skyldes, som det også fremgår af mellemregningen, at det klimavenlige foder resulterer i større emission fra stald og gylleopbevaringen.

»Med det klimaoptimerede foder vil der være en dårligere foderudnyttelse, og det fører til større udledning af kvælstof via gyllen«, forklarer Jonas Bøge Breinholt.

Peter Mark Nielsen advarer samtidig mod den dag, hvor foderstoffirmaer lader klimaoptimeret foder være et konkurrenceparameter, når firmaer tilbyder deres foderblandinger.

»Der er en risiko for, at firmaerne kobler klimabelastningen op på kg foder og ikke på, hvad belastningen er pr. kg kød«, pointerer han og understreger, at det, der flytter mest i forhold til klimaftrykket, er at få nedbragt foderforbruget pr. kg tilvækst.

Faktaboks

Klimavenligt foder eller bedre udnyttelse

  • Klimaet fylder mere og mere, og derfor er der også stort fokus på, hvordan foderet er sammensat for de danske grise.
  • Med hjælp fra Seges er det muligt at fastlægge, hvilke klimaaftryk ens foderblandinger har. Det er muligt at mindske klimaaftrykket i foderet ved at skifte til mere klimavenlige komponenter, men her opstår dilemmaet, for det er ikke givet, at de mere klimavenlige komponenter giver grisene den samme foderudnyttelse. Dermed er der risiko for en højere emission fra gyllen.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle