Landmand: Jeg vejer slagtegrise med mit knæ - lige så godt som vægten

Henrik Kildegaard svarer på månedens spørgsmål til Landmandspanelet i det nye nummer af fagmagasinet Gris. Læs svaret fra alle fire paneldeltagere i det nye nummer, der udkommer tirsdag 21. marts.

Vejer du slagtegrise før levering?

Henrik Kildegaard, Ringe. 6.000 UK-slagtegrise:

- Jeg bruger grisens højde i forhold til mit knæ. Jeg er UK-leverandør og har tidligere vejet alle grise. Det var et tungt arbejde, som vi skulle være to om.

Derfor begyndte jeg i stedet at bruge grisens højde i forhold til mit knæ som rettesnor. Galte mærkes op til slagtning, hvis de er mere end fem cm over midten af mit knæ, sogrise skal være 10 cm over midten at knæet.

Jeg vurderer samtidig, om det er en slank eller en fed gris. Ud fra dette system opnår jeg 98 procent i basis. Det er samme niveau, som da jeg vejede grise. 

Jeg bruger en halv time om ugen på at måle grise. Det er en stor fordel, at jeg kan lave arbejdet alene, og så er det ikke nær så tungt som at skulle veje på traditionel vis. 

Det betyder noget, at jeg kender grisene godt. Hvis jeg fik en ny smågriseleverandør, ville jeg sikkert skulle indstille mit øjemål lidt anderledes.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle