Lav risiko for PPRS-smitte fra grisetransporter

Risikoen for PRRS-smitte mellem besætninger er større end smitte fra passerende grisetransporter, vurderer L&F Gris.

Bekæmpelsen af den luftbårne grisesygdom PRRS foregår på flere planer i form af blandt andet saneringer. Nu har L&F suppleret med en vurdering af risikoen for, at en eller flere besætninger bliver smittet af passerende grisetransporter.

Og vurderingen er opmuntrende.

For risikoen for, at en eller flere besætninger bliver ramt af PRRS set over en periode på 10 år er estimeret til 4,5 procent. Med andre ord er der 95 procents chance for, at der ikke sker spredning af smitten til besætninger.

Forfatterne bag vurderingen påpeger, at der ikke findes undersøgelser, som viser, i hvilken grad grise udskiller PRRS-virus under transport, og om det kan forårsage smitte til omkringliggende besætninger.

- Det kan dog konkluderes, at risikoen for smitte fra transportvogne er betydeligt mindre end smitte lokalt mellem besætninger, anfører Vibeke Frøkjær Jensen, Lis Alban og Bjørn Lorenzen, alle fra L&F.

De bemærker, at unge grise er mere modtagelige og udskiller i særligt det akutte stadie mere virus. Dog vil smittedynamikken i en smittet besætning betyde, at udskillelsen af virus er lav, når grisene transporteres ved 30 kilo.

- Virus kan smitte og overleve i større dråber, hvilket medfører, at luftbåren smitte næsten udelukkende sker inden for en radius af 500 meter. Riskoen for luftbåren smitte er størst de første tre uger efter infektion og falder herefter hurtigt. Derfor er risikoen for virusudskillelse under transport af smågrise (30 kilo) lav og negligerbar for transport af slagtegrise, fremgår det af vurderingen.

Antagelsen i vurderingen går på, at hver transport af smågrise passerer 15 besætninger inden for en radius af 500 meter.

- At risikoen er meget lav, understøttes af, at forekomsten af PRRS ikke er højere langs hovedfærdselsårerne end andre steder, anføres i vurderingen.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle