Det er træls at lukke døren op til sådan en sektion, der er væltet i et diarré-udbrud. Meget træls. Det koster på produktiviteten, ja. Men dét, der fylder sådan en morgen, er den specielle lugt, synet af de beskidte grise med let indfaldne flanker og visheden om, at der nu går mindst en uge, inden de ser nogenlunde ordentlige ud igen.
Kortlægning af diarré-årsager i 24 besætninger
Derfor er interessen for at afklare årsager også stor. Således var det ikke svært at finde 24 besætninger med diarré-problemer i klima- eller slagtesvinestalden, der ville deltage i en kortlægningsundersøgelse af forekomsten af E. coli, Lawsonia intracellularis og B. pilosicoli. Undersøgelsen tog udgangspunkt i en ’gennemsnitsdag’ hos grise i aldersgrupperne 15-25 kg, 25-40 kg og 40-80 kg. Eneste krav var, at grisene ikke var behandlede eller havde haft zink i foderet indenfor de foregående 3-4 uger.
I hver af de 24 besætninger blev der udtaget én sokkeprøve pr. aldersgruppe, der efterfølgende blev sendt til undersøgelse på DTU Veterinærinstituttet i Lyngby. Prøverne blev undersøgt for to typer af E. coli (F4 og F18), Lawsonia og B. pilosicoli (se Figur 1). (læs mere i artiklen ”I dag skal vi lige have taget en sokkeprøve” hvis du vil vide mere om de tre bakterietyper.) På besætningsplan forekom både Lawsonia og B. pilosicoli i ca. 80% af besætningerne (og dermed ofte som blandingsinfektion). Lawsonia dominerede i klimastaldsperioden, mens B. pilosicoli var hyppigst forekommende hos de største slagtesvin.
Tilsvarende var mængden af Lawsonia-bakterier også højest i klimastalden. Og i halvdelen af besætningerne faktisk på et niveau, der potentielt nedsætter produktiviteten”
Tilsvarende var antallet af Lawsonia-bakterier også højest i klimastalden. Og i halvdelen af besætningerne faktisk på et niveau, der potentielt nedsætter produktiviteten. Tidligere studier har nemlig vist, at ≥1 million Lawsonia-bakterier pr. gram gødning kan nedsætte produktiviteten modsvarende helt op til 100 kr./gris (læs mere i ”Ryger din fortjeneste i gyllekummen”). For B. pilosicoli og E. coli foreligger der desværre endnu ikke helt så konkret viden om, hvilket niveau der skal til, før det koster på produktionsøkonomien.
Lav forekomst af E. coli
E. coli, der bl.a. er årsag til den klassiske fravænningsdiarré, fandtes i relativt få besætninger og primært i den yngste aldersgruppe. Dette lidt overraskende fund udtrykker dog ikke, at E. coli har udspillet sin rolle som årsag til diarré i klimastaldsperioden. Snarere skyldes det studiets opsætning med minimum 3 uger fra seneste flokbehandling eller zink i foderet. I praksis betød dette, at de prøvetagne grise konsekvent var sidst i klimastaldsperioden og dermed udenfor høj-risikoperioden i forhold til traditionel fravænningsdiarré.
Enhver gris er sin egen
Den høje forekomst af Lawsonia og B. pilosicoli i besætningerne stemmer nogenlunde overens med fund i tidligere studier, men det er overraskende, at mængden af bakterier i gødningen var så høj i så stor en andel af besætningerne. Primært fordi prøverne jo ikke blev udtaget i forbindelse med et udpeget diarré-udbrud. Det siger måske noget om, at tidspunktet for, hvornår den enkelte gris inficeres, kan variere meget indenfor et ugehold. Og med en flokbehandlingsperiode på 3-5 dage er det umuligt at ramme alle grise på det mest optimale tidspunkt.
Figurtekst: Forekomst af E. coli, Lawsonia og B. pilosicoli hos tre aldersgrupper i 24 danske besætninger med diarré-problemer.
Faktaboks
Et igangværende 3-årigt forskningsprojekt skal bl.a. forsøge at afklare den produktionsmæssige betydning hos fravænnede grise og slagtesvin af blandingsinfektioner med E. coli, Lawsonia og B. pilosicoli. Erhvervs-PhD-projektet støttes af Innovationsfonden og er et samarbejde mellem Københavns Universitet, SEGES Svineproduktion og MSD Animal Health.
