Leder af slagtesvinestald: Nøgletal overrasker positivt efter periode med skrantende grise

Blog fra grisebedriften: Simon Wulff Sørensen, ny blogger for Svin Plus, er produktionsleder i grisestalden på sin fars bedrift med produktion af 20.000 slagtesvin årligt og indkøb af 30 kilos grise. Lige nu lyder udfordringen på formentlig mycoplasma, og smågriseleverandøren har derfor skiftet vaccine.

Af Simon Wulff Sørensen - fortalt til Stig Bundgaard

Jeg er uddannet produktionsleder fra Bygholm Landbrugsskole i 2011, og har siden da været ansat som leder af grisestalden på Thorsølund. Bedriften er ejet af min far, Cay, som begyndte med griseproduktion i 1988.

Vi producerer ca. 20.000 slagtesvin årligt med indkøb af 30 kilos grise.

Markbruget er på 550 hektar, og vi er 100 procent selvforsynende med korn, heraf en ret stor andel hybridrug, som vi har gode erfaringer med. Sidste sæson måtte vi dog købe lidt hvede, da vi var ved at løbe tør før høst. 

Vi har i indeværende dyrkningssæson øget andelen med vinterrug til 250 hektar, og så har vi 100 hektar hver med vårbyg og vinterhvede. Dertil kommer lidt vinterraps, og det er der jo rigtig gode priser på for tiden.

Slagtegrisene får vådfoder fire gange i døgnet. I år oplever vi, at der er mere protein i kornet af ny høst, og med et forbrug af så store mængder korn, som vi har, betyder det altså noget, om proteinindholdet er eksempelvis 10 eller 11 procent.  

Tre uger efter, vi tog korn fra ny høst i brug, var kødprocenten steget med 0,6 procentpoint.

Udvidet med seks sektioner i 2018

Staldanlægget består af 13 sektioner, heraf er de 12 sektioner med 384 stipladser og den sidste er med 448 stipladser.

Seks sektioner er bygget i 90erne og 00erne. I 2018 udvidede vi med yderligere seks sektioner, og her renoverede vi også det eksisterende anlæg med blandt andet nyt ledningsnet til foderventilerne.

De 12 sektioner er placeret i én sammenhængende bygning med en længde på 60 meter, og en mur midt på adskiller de to ugehold. Vi har en separat placeret stald med syge- og buffersektion.

Bangossi-træ holder godt

Den ældste halvdel af stipladserne er bygget med paneler af bangossi-træ, som er en rødlig og betonhård træsort, der var populær at bygge med for ca. 20-30 år siden.

Her er stierne med fuldspaltegulv samt stolper og låger i rustfrit stål. Det er virkeligt et materiale og inventar, der er stabilt, og som både står og holder godt. Dog er overfladerne på panelerne ru, og de er derfor lidt mere arbejdskrævende at holde rene.

Det er ikke tilladt længere at bygge med bangossi-træ, og i 2018 blev de nye sektioner bygget i plastic.

Vi har højt til kip i alle sektioner, ca. 7 meter, og staldene måler 11 meter i bredden. Det betyder mulighed for stor luftudskiftning, og at indeklimaet ikke bliver kvalmende varmt om sommeren. Staldene har undertryksventilation.

Før et nyt hold kommer ind i en tømt stald, bliver der tørret med varmekanoner, og om vinteren kan grisene herefter selv holde staldene tilstrækkeligt varme.

Hele anlægget fremstår driftssikker og er klar til produktion de næste 10-15 år. 

Samarbejdet med smågriseleverandør i 20 år

Smågrisene får vi fra en producent ca. to kilometer nede af vejen.

Vi er normalt eneste aftager, bortset når vi ikke kan følge med, som det har været tilfældet på det seneste, hvor vi er bagefter med slagt. Så afsætter han måske i omegnen af 400-500 grise til eksport i et kvartal.

Smågrisene afregnes til beregnet notering. Samarbejdet har fungeret i 20 år, og det er rigtig godt at have en stabil leverandør, som vi altid kan regne med, uanset hvordan priserne udvikler sig.

Generelt er det min filosofi, at vi skal være om produktionen hele tiden, uanset om noteringen er høj eller lav. Selvom priserne jo er faldet den seneste tid, tjener vi også stadig penge på grisene. 

Med udvidelsen af stipladser i 2018 gjorde vi det rigtige, og vi fik dengang et fald i nulpunktsprisen. 

Mycoplasma giver problemer 

Lige nu er vores største udfordring i stalden, at vi har været ramt af sundhedsproblemer. Jeg har oplevet, at nogle af grisene går til, mens andre går i stå og senere begynder at hoste.

Jeg var på et tidspunkt bange for, at besætningen var ramt af prrs, men det har vi fået afkræftet med test nu to gange. Vi fik prrs i besætningen i 2014. Efter en renovering i 2018 fik vi mulighed for endegyldigt at skubbe prrs´en ud.

Jeg mener, at vi nu har fået identificeret sundhedsproblemet til mycoplasma, selv om vores smågriseleverandør vaccinerer, og derfor har han netop skiftet til en anden vaccine. Der kommer til at gå fem-seks uger, før vi ved, om en ny vaccine løser problemet.

Vi lavede E-kontrol i går, og det er ikke gået så galt, som jeg havde frygtet. Faktisk en god forbedring i både tilvækst og foderforbrug til henholdsvis 1.050 gram daglig tilvækst og foderforbrug på 2,59 fesv. 

Så vi er faktisk tilbage på sporet i forhold til, før vi begyndte at se problemer med, hvad vi tror er mycoplasma, i april måned. Det kommer virkelig bag på mig, for det ikke just er det jeg oplever i staldene. Men det er jo positivt.

Faktaboks

Simon Wulff Sørensen

  • 33 år, produktionsleder i grisestalden på bedriften Thorsølund. Bedriften er ejet af Cay Wulff Sørensen,  far til Simon, og han står for markbruget.
  • Uddannet produktionsleder fra Bygholm i 2011
  • Ansat på Thorsølund siden 2011
  • Produktion af ca. 20.000 slagtesvin årligt, indkøb af 30 kilos grise
  • Anlægget består af 13 sektioner med i snit 380 stipladser. Halvdelen af anlægget er fra 90erne og 00erne, den halvdel fra 2018.
  • Hjemmeblander, 100 procent selvforsyning med korn. Vådfodring fire gange i døgnet med op til 55 procent rug.
  • 550 hektar markbrug. Til høst 2022: 250 hektar vinterrug, 100 hektar vårbyg, 100 hektar vinterhvede, 80 hektar vinterraps
  • Produktionstal 3. kvartal 2021: 2,59 FE pr. kg tilvækst, 1.050 gram tilvækst pr. dag, kødprocent 62,8 ​​​​

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle