LVK - Vi er enige, landmand: Nye medicinregler er tåbelige!

- Du skal som landmand ikke være i tvivl: Vi dyrlæger helt enige i, at nye medicinregler fra EU er tåbelige. Det gør ondt på vores faglighed og vores loyalitet overfor jer landmænd, når vi nu pludselig skal ordinere medicin i doser og med behandlinger, både vi og landmanden ved, fagligt set er forkerte. Vi presser på politisk for at få reglerne ændret, og imens gør vi alt for at finde løsninger, der er så lidt belastende som muligt.

Sådan forklarer chefdyrlæge Claus Heisel, LVK, den klemme, landmænd og dyrlæger er havnet i, siden en ny EU-forordning trådte i kraft 28. januar. Mens dyrlægerne før kunne ordinere medicin i de doser og med det antal dage, de vurderede var det korrekte i den konkrete situation, er de nu tvunget til at give præcis de doser, der er foreskrevet i godkendelsen, det såkaldte SPC. Også selv om grisen måske kunne nøjes med mindre.

- Baggrunden er et ønske om at harmonisere praksis i hele EU, og det er jo fornuftigt nok, fortsætter Claus Heisel.

- Men det er forkert at ramme os, når danske griseproducenter rent faktisk bruger meget lidt medicin – visse steder i Sydeuropa er forbruget ti gange så højt som i Danmark. Vi har med skærpede regler, gult kort ordningen og især takket være en super indsats ude i staldene sænket forbruget med 30 procent de sidste 10-20 år. Det fortjener landmændene at blive anerkendt for.

- Det har hele vejen været politisk beslutning at reducere medicinforbruget i Danmark, men de enkelte tiltag har været rimeligt begrundet rent fagligt. Det er i den grad undergravende for tilliden til systemet, når vi nu pålægges regler, alle er enige i ikke er fagligt funderede.

Medicinforbruget i danske grisestalde, her antibiotika, er markant lavere i Danmark end hos vores konkurrenter, men alligevel rammes danske landmænd hårdt af ny EU-regulering (Tal fra 2018, kilde L&F).

Den Danske Dyrlægeforening og andre har siden februar presset hårdt på for at få opblødt reglerne. Fødevarestyrelsen er enig i kritikken, fødevareminister Rasmus Prehn og et politisk flertal er velvilligt indstillet, men indtil nu har EU-Kommissionen været fuldstændig afvisende – også selv om vores naboland Sverige har valgt at tolke reglerne, så dyrlægen fortsat kan bruge sin faglighed. Og da der er tale om en forordning, er EU-Kommissionens ord lov.

Eksempel 1: Tvunget til dobbelt behandling

Claus Heisel nævner som eksempel på de urimelige konsekvenser midlet Linco Spectin, som han og hans kolleger i mange år har ordineret mod blandt andet E Coli fravænningsdiarre. Erfaringen er, at efter 2-3 dages behandling er grisene raske, så det ikke giver mening at behandle mere.

Nu er det imidlertid ulovligt at ordinere Linco Spectin i 2-3 dage. I SPC-reglerne foreskrives, at midlet skal gives i en bestemt dosis i præcis syv dage, hverken mere eller mindre. De syv dage må aldrig fraviges. Begrundelsen er frygt for udvikling af resistens ved anvendelse i færre dage, selv om der aldrig er set resistens ved den procedure, danske dyrlæger hidtil har anvendt.

- Dermed øger reglerne landmandens medicin-forbrug, giver ham mere besvær og højere udgifter, og kan i værste fald betyde, at han rammes på gult kort ordningen, siger Claus Heisel.

- Jeg kan godt forstå, landmændene slår sig i tøjret, når vi siger det til ham. Vi kan ikke gøre andet, når vi skal holde loven, men landmanden skal vide, at vi er helt enig med ham i kritikken.

Eksempel 2: Ingen smertelindring dag 3

De rigide regler kan også gå ud over dyrevelfærden. Claus Heisel nævner som eksempel midlet Metacam, der bruges, når dyr har smerter, f. eks. ved halthed. Det er typisk blevet ordineret til to eller tre dages behandling, men fremover er det kun godkendt til behandling én dag ad gangen og i alt højst to dage.

- Vi skal nedbringe medicinforbruget, ja, men vi har også som landmænd og dyrlæger en pligt til at sørge for, at dyret ikke lider af smerter. Her betyder reglen decideret dårligere dyrevelfærd. I værste fald kan landmanden blive tvunget til at aflive det dyr, der med få dages behandling var blevet smertefri – det er spild og helt meningsløst.

Eksempel 3: Vælg præparater med gamle godkendelser

Antibiotikamidlet amoxycillin, der blandt andet bruges mod forskellige luftvejslidelser, ledbetændelser, hjernebetændelser mm, er et tredje eksempel på, hvor dårligt de stramme regler passer med virkeligheden ude på staldgangen.

Amoxycillin er et gammelt middel, men medicinalfabrikkerne har løbende forbedret det, så det er nemmere at anvende, f. eks. ved at gøre det lettere at opløse.  Når et firma har fået et nyt præparat med amoxycillin på markedet, er det efter en ny SPC godkendelse. 

Ofte er de gamle produkter i sin tid godkendt meget mere fleksibelt. Landmænd og dyrlæger kan derfor blive nødt til at bruge præparater med ældre godkendelser, som er mere upraktiske, f. eks. ved at være tungere opløselige eller i tykkere formulering. Det skal de, hvis diagnosen ikke er præcis den samme som i godkendelsen for det nyere produkt – også selv om det aktive antibiotikum i flaskerne er det samme. Resultatet er forvirring på grund af skift mellem mange præparater, og risikoen for fejl øges, selvom de forskellige præparater altså har præcis den samme effekt på en given sygdom.

Claus Heisel, chefdyrlæge i LVK - Vi er enige i landmandens frustration over de nye medicin-regler og slås både politisk og i praksis for at finde løsninger. Vi er helt i samme båd.

Vi presser på politisk

- Som dyrlæger presser vi, sammen med landbrugets organisationer og Den Danske Dyrlægeforening, hele tiden på for at få reglerne ændret. Hjemme på kontoret bruger vi tid på at finde andre løsninger, indtil det forhåbentlig lykkedes at få talt EU-systemet til fornuft. Vi er dybt trætte af at stå i et fagligt dilemma ude på staldgangen, og forstår så udmærket, hvis landmanden er frustreret og klager til os. Vi er helt i samme båd som landmanden, slutter Claus Heisel.