Månestald med smarte gyllekassetter klar til slagtesvin om få uger

Ombygningen af en 560 m2 sostald til en ny teknologisk slagtesvinestald med lav emission nærmer sig færdiggørelse og indsætning af slagtesvin. Derved kan målingerne af emissionen snart begynde.

Jørgen Berth fra Randers er en innovativ svineproducent, der har udviklet en særlig gyllekassette lavet af såkaldt hdpe-plast. 

Disse plast-gyllekassetter indgår i månegrisprojektet Space (Slaugter pigs in Ammonia Controlled Environment), hvor et af målene er en kraftig reduktion af ammoniak- og lugtemissioner ved blandt andet  hyppig udslusning af gyllen og luftrensning. 

Jørgen Berth fik ideen til det tragtformede gyllesystem tilbage i 2003, hvor han gerne ville udvide sit landbrug. Udvidelsen kunne kun blive godkendt, hvis Jørgen Berth ikke udledte mere ammoniak fra svineproduktionen, end hvad han i forvejen gjorde. 

Derfor gik den jyske landmand i gang med at tænke i en løsning, hvor antallet af slagtesvin kunne øges samtidig med at et lavt emissionsniveau blev bibeholdt. 

Projektets baggrund

Staldprojektet tog sin start i begyndelsen af 2017 og står til at slutte sidst på året 2019, men bliver højst sandsynligt forlænget til en gang i 2020, så der foreligger målinger over en længere tidsperiode. 

Medvirkende aktører i projektet er bl.a. DTU Veterinærinstituttet, Seges Svineproduktion, Munters og Værum Vestergaard. Derudover får hele Space-projektet støtte fra Gudp med 6,5 mio. kr. 

Den store vision med staldrenovationen er demonstration af miljøteknologi og muligheden for emissionsbaseret regulering af svineproduktionen. 

Projektet bliver realiseret i eksisterende staldbygninger hos Jørgen Berth ved Randers, hvor ombygningen forventes færdigt inden slutningen af dette kvartal, ifølge landmanden. 

Reduktion af ammoniakemissionen

Under spalterne i den nye slagtesvinestald bliver Jørgen Berths plast-gyllekassetter indsat.

De innovative gylletragter har nemt ved at opsamle gyllen på grund af  formen, og hdpe-plasten laver en overflade, hvor gyllen har svært ved at klæbe sig fast og blive liggende, når gyllen udsluses.  

Derved er det en begrænset mængde gylle, der kan ligge og udlede drivhusgasser, som fx methan, og ammoniak, der ellers kan udledes til staldmiljøet ved fordampning. 

Plast-gyllekassetterne har en indbygget ventilationskanal, der gør det muligt at etablere gulvudsug.

Staldluften suges ned i ventilationskanalen, og bliver efterfølgende ført til et MAC2-luftrensningsanlæg fra Munters, der er dokumenteret til at fjerne 93 procent af ammoniakken. 

Gulvudsuget, det reducerede overfladeareal med gylle og den hyppige udslusning har ikke kun den fordel, at det reducerer ammoniakemissionen til det omgivende miljø, men forbedrer også samtidig luftkvaliteten for medarbejderne inde i stalden. 

Måling af emissionen

Så snart ombygningen er færdiggjort, og der er indsat slagtesvin i bygningen, kan der påbegyndes indsamling af data i form af emissionsmålinger. 

Det kommer til at foregå som en konstant online måling af ammoniak, CO2 og ventilationsflow via installerede sensorer i slagtesvinestalden. 

Disse målinger er vigtige for at kunne dokumentere den aktuelle emission på staldniveau. 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle