Arkivfoto. Tidligere studier har vist, at lavfrekvens lyde fra en gris er sammenhængende med positive følelser hos grisen, mens højfrekvens lyde, som skrig, er sammenhængende med negative følelser.
Nu har et nyt studie også gjort det muligt at differentiere lydene imellem de to ekstremer samt følelser ind imellem for den enkelte gris.
Det er konklusionen på et internationalt studie med Københavns Universitet, ETH universitet i Zürich samt Frankrigs nationale forskningsinstitut for landbrug i spidsen. Det skriver netsiden The Pig Site.
I forbindelse med studiet har forskerne designet en algoritme, som kan klassificere 92 procent af grisenes kald og kan koble det på en følelse.
Redskab til at forbedre grisevelfærd
Forskerne på projektet har analyseret over 7.000 lydoptagelser fra grise i både kommercielle besætninger og hos forsøgsgrise i forskellige livsaldre og i forskellige situationer. Dereft er er lydene og grisenes adfærd blevet sammenlignet.
Tydeligt positive situationer i studiet var fx når pattegrisene diede hos soen, eller når nært beslægtede grise blev lukket sammen igen efter at have været adskilt. Tydeligt negative situationer i studiet var bl.a. separation, slåskamp, kastration og slagtning.
Disse situationer blev betragtet som ekstremerne med enten stor glæde og tilfredshed hos grisene, eller med en høj grad af stress og angst hos grisene.
For at undersøge spektret og nuancerne imellem de to ovennævnte ekstremer undersøgte forskerne også grisene i andre situationer. Dette omfattede blandt andet at tilbyde grisene et område med legetøj, rodemateriale eller foder - eller alternativt den modsatte situation med et rum uden nogen form for stimuli. Udover at optage grisenes lyde og dokumentere deres adfærd, målte man deres hjerterytme.
Elodie Briefer, Biologisk Institut på Københavns Universitet, var en af lederne på det nu afsluttede projekt, og hun fortæller, at der er en klar forskel på lyde i forbindelse med positive og negative følelser, som ligger i spektret mellem ekstremerne.
Gryntene i forbindelse med positive situationer er således markant kortere og i lavere frekvens. Gryntene starter ved en højere frekvens og falder gradvist til lavere frekvens.
Formålet med studiet er på sigt at kunne give landmændene et værktøj, som kan være med til at øge grisenes velfærd. Elodie Briefer håber derfor, at der vil være interesse for at fremstille en app med algoritmen som integreret del.
Kommentarer