Ny zinkspray til sårbehandling af grise

Bimeda lancerer ny zinkspray uden antibiotika.

Sår og skrammer hos søer, klimagrise og slagtegrise ses i alle besætninger. 

Der kan være tale om skuldersår, yverskader, halebid, broksår eller trykninger hos grise eller skader efter slagsmål mellem søerne.  

- Ofte får skaderne lov at passe sig selv, indtil der går infektion i det, påpeger dyrlæge Susanne Gram, Bimeda Nordic. 

Er der først gået infektion i såret, kan behandling med antibiotika være nødvendig.

Men det er muligt at undgå antibiotika-behandling, hvis sår og skader håndteres tidligt, og før der går infektion i det. 

Bimedas Zinkoxid spray uden antibiotika er en hudbeskyttende sårspray, der har et højt indhold af zinkoxid, der fremmer heling.

- Desuden indeholder produktet lanolin og allantoin, som bevarer fugten og blødgør huden, forklarer Susanne Gram. 

Sprayflasken skal rystes godt før brug, så det, der kommer ud, er hvidt. 

Det sprayes i et tykt lag på huden en gang dagligt i nogle dage, indtil såret er lukket. 

Det forhindrer dermed at fluer, afføring, urin og andet skidt kommer i såret og giver infektion. Derudover vil såret hele hurtigere op.  

Produktet kan bruges til alle dyrearter, også økologiske, og kræver ikke medicinregistrering. Der er tale om et håndkøbsprodukt, som kan fås hos Vilofarm, Hatting-agro og Danish Agro Shoppen. 
Zinkspray fra Bimeda Nordic er uden antibiotika. Firmafoto. 

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle