Nye avlsmål skal øge pattegriseoverlevelsen

De nye egenskaber giver en større økonomisk værdi for griseproducenten, forklarer Tage Ostersen, afdelingsleder i Avl & Genetik hos Landbrug & Fødevarer.

Der har i mange år været fokus på egenskaben LG5, som står for levende grise på dag fem, når man har talt om pattegrisens overlevelse i genetikkens verden.

Nu er der fundet en ny tilgang til bedre pattegriseoverlevelse, som gør, at den fremadrettet bliver delt op i tre nye egenskaber:

Pattegrisens eget genetiske potentiale for at overleve, soens genetiske potentiale for at få sine pattegrise til at overleve og kuldstørrelse, som er soens genetiske anlæg for reproduktion, målt på antallet af fødte pattegrise.

- De nye egenskaber giver en større økonomisk værdi for griseproducenten, da antallet af pattegrise øges gennem overlevelse. Desuden er det en stor gevinst for velfærden i farestalden, da pattegrisene bliver mere robuste fra fødsel, siger Tage Ostersen, afdelingsleder i Avl & Genetik hos Landbrug & Fødevarer.

Ændringen betyder, at antallet af fravænnede grise per so øges. Det forventes, at de nye avlsmål vil give en avlsfremgang for pattegriseoverlevelsen på op til et procentpoint årligt.

Det vil give en mærkbar effekt, når det slår igennem hos griseproducenterne.

- Vi har stort fokus på, hvordan vi kan forbedre avlen og overlevelsen igennem genetikken hos DanBred. Ved at forbedre overlevelsen hos pattegrisene er vi samtidig med til at løfte velfærden og hjælpe management på vej i de danske stalde, siger Christian Fink Hansen, sektordirektør hos Landbrug & Fødevarer Sektor for Gris.

Emneord Grisekongres 2022

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle