Nyhøstet korn giver ofte tab i grisestalden

Af Jonas From Katholm, rådgiver, SvineRådgivningen

Alt for ofte går der uger eller måneder, før det nyhøstede korn i siloen er blevet analyseret, de nye kornværdier indarbejdet og den tilpassede blanding lander i krybben hos grisen.

Kun hos få er det praktisk muligt at lagre nyhøstet korn i et par måneder før det tages i brug.

Hos de fleste sker overgangen i foderet fra gammel til ny høst relativ brat – det er udgangspunktet i det følgende. I det tilfælde er planlægning af analyser på korn og tilpasning af foderoptimeringer vigtigt for at undgå tab.

Midlertidig tilpasning

Hvis du har timet og tilrettelagt optimalt, så løber du tør for mineraler en-to uger efter høsten er i hus, og der leveres på samme tid nye mineraler, som er tilpasset værdierne for det nyhøstede korn i siloen.

Bum, hvor svært kan det være? Det kræver kun lidt held (vejret) og lidt planlægning.
Umiddelbart før du tager det nye korn i brug, sender du det til hurtiganalyse (NIT/NIR) for vand og protein.

Så kan din foderrådgiver lave en midlertidig tilpasning af dine blandinger, hvor andelen af sojaskrå og den aktuelle mineralblanding justeres i forhold til værdierne fra hurtiganalysen på kornet.

Prøverne skal være udtaget repræsentativt – det er vigtigt. Derfor er det mest hensigtsmæssig at udtage en håndfuld af hvert læs undervejs ved fyldning af siloen. 

Tilpasning af mineraldelen

Når hele høsten er kommet i hus udtages en ny repræsentativ prøve af hele kornbeholdningen (hver kornart for sig).

Prøven sendes til kemiske analyser for vand, protein og fosfor. Med de nuværende priser på fosfor, anbefaler vi alle at få lavet en kemisk analyse, så vi ikke skal tilsætte unødigt meget fosfor via mineralblandingen. Analyseresultatet anvendes i foderoptimeringen, og mineraldelen tilpasses det nye korn.

Hvis kornet tørres ned efter prøveudtagningen, skal du huske at korrigere for kornets endelige vandprocent. 

Store udsving 

Indholdet af vand og protein i korn kan svinge markant fra år til år.

Landsgennemsnit på kornanalyser fra Seges viser dette i figur 1.

Men udsvingene i indhold af protein og vand på bedriftsniveau i samme høstår kan være endnu større. 

Figur 1. Udvikling i analyseret råprotein (% i varen, ved 15 % vand) i hvede, vårbyg og vinterbyg fra 1988 til 2020

Du taber en skiferie

En afvigelse i korn på fx 2 procent mindre protein og 2 procent højere vandindhold fra det ene år til det andet vil resultere i et underindhold af fordøjeligt råprotein og aminosyrer på cirka 10 procent, hvis ikke blandingen tilpasses de nye kornværdier.

Underforsyning med protein og aminosyrer vil reducere kuldtilvækst i farestalden, og koste på tilvækst, foderforbrug og kødprocent hos smågrise og slagtegrise. 

Udsving i modsat retning - det vil sige mere protein og mere tørt korn – vil resultere i en tilsvarende overforsyning af protein og aminosyrer. Altså grisene får tildelt mere end planlagt, og foderprisen kan reduceres ved en tilpasning – fx ved at der skal bruges mindre sojaskå og tilsatte aminosyrer.

Hos slagtegrise vil 10 procent underforsyning med protein og aminosyrer koste omkring 14 kr. pr. gris i tabt produktivitet. Overforsyning vil tilsvarende gøre foderet cirka 5 øre pr. FEsv dyrere, end det burde være, svarende til et tab på 12 kr. pr. slagtegris.

Hvis vi antager i eksemplet her, at der går to måneder fra det nye korn tages i brug, til foderet bliver tilpasset det nye korn – så vil tabet i en besætning med 15.000 slagtegrise årligt være 35.000 kr. ved 10 procent underforsyning med protein og aminosyrer eller 30.000 kr. ved tilsvarende overforsyning.

Lav en plan

Der ligger med andre ord en gevinst i, at foderoptimeringen er tilpasset, samtidig med at du begynder at bruge af det nye korn i siloen.

Alternativet er tab af produktivitet (underforsyning) eller for dyr fodring (overforsyning).