Overraskende vinder af PattegriseLIV

Jeppe Haubjerg er udpeget som den endelige vinder af PattegriseLIV.

Efter en intens topstrid, hvor den førende besætning i det stort anlagte PattegriseLIV-projekt har skiftet plads flere gange, stod det klart efter et afsluttende møde i projektet, at Jeppe Haubjerg, No ved Ringkøbing, kunne kalde sig vinder af PattegriseLIV.

At Jeppe Haubjerg endte som vinder kom som en overraskelse, fordi han først til den sidste måling, der sluttede med udgangen af november, rykkede frem på førstepladsen blandt de cirka 30 deltagende besætninger.

Sammen med sine ansatte er det i løbet af projektforløbet lykkedes den vestjyske landmand at reducere sin totale pattegrisedødelighed fra 21,3 procent til 16,1 procent.

Dødeligheden frem til fravænning er opgjort til 9,3 procent.

Nærmeste konkurrent opnåede en totaldødelighed blandt pattegrisene på 17,0 procent.

Projektet overordnede mål har været at reducere totaldødeligheden hos pattegrisene og gerne bringe den under 20 procent, som er sektorens målsætning i 2020.

Den del af projektet lykkedes ikke, men blev dog reduceret fra 22,0 til 20,9 procent.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle