
Af Jesper Jørgensen - fortalt til Stig Bundgaard
Høsten er afsluttet, og det blev en bøvlet og blandet fornøjelse, hvilket ikke var overraskende.
Vi har primært lettere jord, og vi fik ikke en dråbe nedbør gennem hele foråret. Da først regnen kom med 100 mm tilsat stormvejr i juli/august var det alt for sent, og vi tabte oven i købet noget af høstudbyttet i stormen.
Alt i alt regner jeg med, at vi kommer til at mangle 5.000 hkg foderkorn og især byg, som jeg skal ud og købe frem til ny høst. Måske kommer høsten tidligt næste år, og så bliver det knap så meget. Jeg har allerede haft min konsulent til at nedjustere bygindholdet i foderblandingerne til den nye sæson.
Vi indkøber normalt halvdelen af årets kornforbrug, der er på ca, 80.000 tønder pr. år, og heldigvis har jeg tidligere på året købt ind af byg og hvede fra 2022-høsten til 160-165 kr. pr. hkg.
Læs de seneste blogs fra Jesper Jørgensen her:
Soholder efter Ap2-sanering: Nu kommer grisene - stor stigning i levendefødte
Soholder efter sanering: Vi har leveret første hold på 700 grise - målet er over 1.000 | LandbrugsAvisen
vinterHvede bedste afgrøde
Høsten gik bedst for vores 240 hektar vinterhvede af en sortsblanding med et snit på 80-90 hkg pr. hektar og en pæn vare med pæne kerner. Det er nogenlunde som i et normalår, og det er jeg godt tilfreds med.
For 30 hektar vinterbyg af sorten Globetrotter lander vi på 65-70 hkg pr. hektar i snit, hvilket er acceptabelt. For 180 hektar vårbyg med en sortsblanding gik det meget skidt med kun 30 hkg pr. hektar i snit. Her ligger vi normalt på 60-70 hkg i snit.
Jeg havde håbet på, at 150 hektar vinterraps af sorten Aviron ville overraske positivt, efter at den var kommet godt gennem vinteren og foråret efter et hårdt efterår, hvor en del af arealet måtte sås om. Udbyttet blev dog kun 30 hkg pr. hektar i snit, hvilket nok ikke er helt dårligt, men jeg havde altså håbet på mere. Heldigvis havde jeg lavet delsalg i 2022 til en god pris.
Høsten har også været vådere og mere sammenpresset end ønsket, fordi det hele tiden har været start og stop afbrudt af nedbør, uden bare så meget som tre sammenhængende høstdage.
Og nu kan vi så sidde her i første halvdel af september med varme og solskin og perfekt høstvejr for ottende dag i træk.
Det meste foderkorn kommer vi i gastæt silo. Den relativt høje vandprocent i kornet giver lidt problemer i forsilo og foderanlæg, fordi fugtigt korn dannet bro, og vi skal banke på rørene engang imellem. Jeg forventer dog, at problemet vil aftage hen på efteråret.
Hvede opbevares i lade. Jeg vil helst have alt korn i silo, men hveden overraskede udbyttemæssigt, så laden måtte tages brug.
Karantænestald: Lidt problemer med halebid
Den nye karantænestald for poltene er fyldt op med andet hold efter opstarten i uge 22, og de er nu halvvejs igennem karantæneperioden.
Vi har kæmpet lidt med halebid, selv om dyrene har adgang til halm fra halmhække. Nu prøver vi at give ekstra salt i foderet, det hjælper måske.
Ellers fungerer karantænestalden fint, og jeg har ingen planer om justeringer. Vi sætter 262 dyr ind hver 11. uge, og det er der fint plads til.
Karantænestalden ligger i en afstand på ca. 25 kilometer fra vores ene soejendom, Brunsgaard. Vi har SPF til at transportere dyrene mellem de to staldanlæg, så det sker betryggende og under ordnede forhold.
Krusegård: 44 fravænnede grise pr. årsso
På Krusegård med full-line produktion viser seneste e-kontrol, som er for 2. kvartal 2023, at vi er oppe på 44 fravænnede grise pr. årrso. Vi har ligget stabilt på 42-43 fravænnede grise de seneste fire-fem år, med en enkelt afstikker over 43, så det er altså ny rekord.
Det høje antal fravænnede grise pr. årsso skyldes flere ting.
Et af de vigtigste elementer, tror jeg, er, at vi på opfordring af medarbejderne i sostalden, har øget tilsætningen af toxinbindere i drægtigheds- og diegivningsblandingen fra 1,5 kg til 2,0 kg pr. ton. Effekten har været et godt ryk med færre døde søer og færre omløbere. Hvis vi ved en fejl er røget tilbage på 1,5 kg toxinbinder, oplever vi at tallene også falder tilbage på gammelt niveau.
Det er lidt pebret med omkostningerne til toxinbinder, men kan det give en mere stabil produktion er det det værd.
Efter succesen hos søerne har vi som noget nyt i de sidste godt to måneder tilsat toxinbinder til startblandingen til smågrisene i babystalden, også med 2,0 kg pr. ton.
Hos smågrisene har vi haft lidt problemer med diarre efter zink-stoppet sidste år. Vi har afprøvet en del ting, uden det er ikke lykkedes at finde en stabil løsning. Nu ser det ud til, at tilsætning af toxinbinder har givet et knæk for dødeligheden. Jeg kan se på staldtavlerne, at vi har haft 7-10 døde pr. uge i babystalden de seneste seks uger mod 13-17 døde i perioden forinden, altså op mod en halvering.
Vi har stadig udfordringer som fx fravænningsdiarre, og vi skal stadig være om smågrisene og passe dem, men nu dør der i det mindste færre.
Med den gode effekt af toxinbindere, vi har set, kan man jo spørge, om vi dyrker en gang møgkorn her på bedriften, eller er vi bare dårlige til at opbevare kornet? Jeg vil sige nej til begge ting. Det er mere et udtryk for, at produktionsforholdene er forskellig mellem bedrifter, og at alle hver især må forsøge at finde frem til, hvad der virker bedst i deres produktion.
Med tallene fra seneste e-kontrol er vi igen kommet op i Top10 for produktionstal blandt slagtegriseproducenterne på Bornholm målt på index der vægter foderforbrug, dødelighed og tilvækst.
På Brunsgaard er hovedparten pt. 2. lægs søer, og vi ser at mange søer ligger med mange grise.
Brunsgård: 38 fravænnede grise pr. årsso
På Brunsgård med sohold og salg af 30 kilos grise er vi nu på 38 fravænnede grise pr. årsso, ifølge e-kontrollen fra 2. kvartal.
Som bekendt afsluttede vi på Brunsgaard en totalsanering for Ap2 i foråret. Jeg er godt tilfreds med det stigende antal fravænnede grise, som er udtryk for at vi får flere 2. lægs faringer. Med udviklingen i de løbende ugetal tør jeg godt tro på, at vi i 3. kvartal tager et hop til 40 fravænnede grise.
Vi afsætter pt. stabilt godt 1.000 stk. 30 kilos grise pr. uge, og det er det niveau, jeg forventer vi skal ligge på, nu vi er tæt på at produktionen kører på fuld tryk.
Som jeg nævnte i en af mine seneste blogs ville vi genbruge en skillevæg fra den gamle karantænestald til at etablere en ekstra sektion i farestalden på Brunsgaard. Den har vi fået sat op i løbet af sommeren, og vi har nu øget fleksibilitet i forhold til at tømme en sektion.
Farestald er blevet opdelt ved genbrug af skillevæg fra gammel karantænestald.
Faktaboks
Jesper Jørgensen
- 39 år, ejer af to soejendomme, Krusegård og Brunsgård på Bornholm
- Uddannet agrarøkonom fra Dalum Landbrugsskole 2011
- Har drevet Krusegård siden 2014 (eneejer pr. januar 2017) og Brunsgård siden 2021
- Krusegård: 720 søer med produktion af 30.000 smågrise, integreret produktion. Tapper selv sæd fra orner. Brunsgård: 1.270 søer med salg af 30 kilos grise. Alle søer er fra DanBred.
- Hjemmeblandet foder på begge ejendomme
- 16 ansatte, ligeligt fordelt på de to ejendomme, som også tager sig af marken. Fire ansatte er fra Østeuropa.
- 600 hektar med hvede, byg og raps. Førsteprioritet er at producere korn til grisene.
Relaterede artikler
Kommentarer