
Af Jonas Bøge Breinholt, svinekonsulent, Velas
Årets kornhøst er nu afsluttet, og den levede ikke op til vores forventninger. Udbyttet har svinget fra dårligt til acceptabelt, og kvaliteten af kernerne har vist sig at være meget varieret.
Desuden har der været en betydelig mængde grønne kerner. Det ser ud til, at fodersæsonen ikke bliver den letteste, vi har oplevet.
Når høsten er overstået, er der altid vigtige opgaver og beslutninger, der skal træffes:
Tilpas recepten til de nye råvarenormer og mængder
Mængden af byg er forskellig fra tidligere år, så det er nødvendigt at tilpasse recepterne for at få det til at række længst muligt.
Hvis der ikke gøres noget nu, kan det resultere i mangel på byg i foderblandingen senere, eller man kan blive tvunget til at købe byg ind.
Foderenhederne har også ændret sig betydeligt i år, så det er afgørende at opdatere recepterne, så du ved, hvad du fodrer med.
Vejning af 1, 2, 3 L foder
Foderets vægtfylde varierer konstant, især på dette tidspunkt, hvor kornet kan have en anden vandprocent end tidligere.
Derfor er det vigtigt at veje foderet i tørre automater for at sikre korrekte portioner.
Kvaliteten af kornet
Med den store variation i kornkvalitet i årets høst kan det være fornuftigt at tilsætte toksinbindere til mineralerne. Dette er især relevant, hvis kvaliteten ikke er optimal.
Det skal dog bemærkes, at toksinbindere ikke løser alle problemer. Dårligt korn kan føre til dårlige produktionsresultater.
Hvis kornet er af lav kvalitet, bør du overveje muligheden for at sælge det til biogasproduktion. Husk, at dette kræver, at kornet bliver nedkvalificeret/nedklassificeret, før det kan bruges til biogasproduktion.
Herefter kan du overveje, hvordan du kan købe bedre korn.
Relaterede artikler
Kommentarer