Prisen for at producere smågrise skal ned - her kan du sætte ind

Hvis man sælger puljegrise, og overvejer hvad fremstillingsprisen er på den sidste gris, kan man nøjes med at se på omkostningen til smågrisefoder.

Fremstillingsprisen for smågrise skal ned.

Det fastslår svinekonsulent Niels Hegelund, Velas, i det seneste nummer af nyhedsbrevet Trynekontakt.

Gennemsnittet blandt DB-tjek besætninger lå i 1. halvår således på 367 kr. pr gris.

Det er et niveau, der opfylder bankens krav i et normalt år. Men med de nye foderpriser ligger fremstillingsprisen nu 40 kr. højere, altså på 407 kr. Det presser økonomien og kan selvfølgelig ikke fungere over længere tid, påpeger Niels Hegelund

Sådan er fremstillingsprisen sammensat

I lagkagen i figur 1 herunder er vist sammensætningen af fremstillingsprisen.

Det ses, at kapital- og kapacitetsudgifter - som er rigtig svære at gøre noget ved på kort sigt - udgør 36 procent af fremstillingsprisen. Ses bort fra disse, bliver produktionsomkostningen ca. 260 kr. pr. gris, hvilket ofte er er ok, hvis man sælger i grisering til ½ beregnet + ½ pulje.

Hvis man sælger puljegrise, og overvejer hvad fremstillingsprisen er på den sidste gris, kan man nøjes med at se på omkostningen til smågrisefoder, der udgør ca. 110 kr. pr. gris. Det vil sige, at så længe man kan få mere end 110 kr. for sin smågris, så vil det kunne betale sig at lave flere grise pr. årsso, konkluderer Niels Hegelund.

Figur 1. Sammensætning af fremstillingpris for smågrise, gn.snit for DB Tjek besætninger, 1. halvår 2021

Kilde: Velas, Trynekontakt

Hvordan skære ned på fremstillingsprisen?

Niels Hegelund fremhæver tre måder, man nemmest kan påvirke fremstillingsprisen på:'

  • Øge antal solgte grise pr so
  • Reducere forbruget af resurserne
  • Reducere prisen på resurserne

Han tilføjer, at en genvej er at reducere antal årssøer. Så reducerer man nemlig straks omkostningerne til sofoder, udskiftning, avl og veterinære omkostninger.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle