Producent af polte: Her går indeks og eksteriør hånd i hånd

For nylig blev Thorsviggaard udnævnt til årets DanBred-leverandør. Begrundelsen var blandt andet en god kundekontakt, et godt overblik over salgsklare polte, og at de altid leverer dyr af høj kvalitet. Peter Nøhr Andersen og driftsleder Jens Christian Marcussen kører tæt parløb i det daglige.

- Jeg sørger for, at mine medarbejdere har det godt. Så sørger de for, at søerne har det godt, og så sørger søerne for, at pattegrisene har det godt. 

Så enkelt kan griseproduktion ifølge Peter Nøhr Andersen være. I praksis er det naturligvis lidt mere kompliceret. 

- Når det er sagt, så oplever jeg, at vi har det bedste team i stalden nogensinde, tilføjer ejeren.

Det betyder ikke, at der ikke er udfordringer i produktionen. En af de mest nærværende er drægtighedsstalden, hvor der er dynamiske grupper og elektronisk sofodring med vådfoder. 

Ejer og driftsleder Jens Christian Marcussen er enige om, at det ikke er den bedste kombination med renracede søer.

- Vi vil renovere drægtighedsstalden, så vi får stabile grupper, fortæller de.

Der er problemer med uro og rangkampe i dag, men en renovering til halvanden mio. kr. skal ændre på det forhold. 

I farestalden skal fodringsanlægget ændres, så fodringen bliver mere præcis, og søerne dermed fravænner større pattegrise. 

Drægtighedsstalden skal senere i år ændres fra dynamiske til stabile grupper.

Driftsleder skal træde frem

Det er sådanne overordnede opgaver, Peter Nøhr Andersen er bevidst om, at der skal være tid til at tage sig af. 

Hans mål er at trække sig lidt mere tilbage fra de daglige opgaver og i højre grad overlade opgaverne til driftslederen.

Derfor skal driftslederen fremover have en mere fremtrædende rolle i soholdet, hvor han i dag primært står for polte og galte, der er opstaldet i to lejede stalde på Lolland. 

Læs meget mere omThorsviggaard i det nye nummer af fagmagasinet GRIS, der udkommer tirsdag 10. maj.

Faktaboks

Thorsviggaard

  • Peter Nøhr Andersen
  • 575 landrace-søer
  • Højeste spf-status
  • Opformering siden 2006
  • Produktionen delt med sohold på Møn og galte/polte i to lejede stalde på Lolland
  • Eget poltetillæg kommer retur til Thorsviggaard ved 30 kg
  • Hjemmeblandet vådfoder til søerne, indkøbt tørfoder til galte/polte

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle