ArkivfotoLøse søer, også i farestalden, er fremtiden, og det giver for tiden hovedbrud for griseproducenter med nybyggeri i tankerne.
- For landmænd, som står foran en investering i ny farestald, er spørgsmålet om løse søer eller ej en faktor, som fylder rigtig meget lige nu, og de står desværre i et stort dilemma for øjeblikket, fortæller Heidi Birch Wentzlau, seniorrådgiver hos SvineRådgivningen i Herning.
Således har Landbrug & Fødevarer i sin vision 2050 skrevet, at til den tid skal alle søer i farestalde være i løsdrift - og fra samme sted lyder anbefalingen, at alle nybyggede stalde fra 1. januar 2023 bør være med løsgående søer.
Oven i kommer, at der i oktober 2022 starter en ansøgningsrunde for støtte til farestalde med søer i løsdrift. Hvilket helt naturligt har øget spekulationerne hos producenterne og afledt flere spørgsmål til rådgiverne.
BAT-krav presser producenter
Humlen er imidlertid, at det politisk bestemte BAT-krav, der er et udtryk for den maksimale tilladte ammoniak-emission fra staldene, er er meget svært at balancere - særligt hvis man vælger den produktionssikre løsdriftsti med fulddrænet bund, fremhæver Heidi Birch Wentzlau.
- Emissionen fra en sti beregnes udfra størrelsen, så med stier der er 25-30 procent større end de kassestier, vi arbejder med i dag, så er det indlysende at vi har en øget udledning og dermed også en noget større mængde ammoniak at håndtere i miljøgodkendelserne, fortæller Heidi Birch Wentzlau.
Rådgiveren har således et stort ønske og et håb om, at den maksimalt tilladte emission for staldene til de løsgående diegivende søer får et nøk op, for som det håndteres lige nu lægger udledningskravet en alt for stor økonomisk byrde på nybyggerierne.
- Ikke nok med at producenterne har øgede omkostninger til at bygge 30-40 procent større råhuse for at øge dyrevelfærden – men de har altså også en investeringsbyrde til ammoniakreducerende virkemidler af den kraftige slags som luftrensere, forsuring eller andre kombinationer af flere virkemidler siger Heidi Birch Wentzlau.
Derudover kommer de løbende driftsomkostninger til at holde gang i disse virkemidler i hele staldens levetid, som vil belaste soholdernes budgetter fremadrettet.
Størrelsen af disse omkostninger afspejler det emissions-krav, der stilles til staldene, og den ønskede lempelse på BAT-niveauet vil omgående kunne aflæses i drifts- og investeringsomkostningerne på de nye farestalde, understreger Heidi Birch Wentzlau.
Omlægning langsommere end ønsket
- Med den usikkerhed, der er om anbefalingerne til indretning, valg af bundtyper, stiens dimensioner og ikke mindst det belastende BAT-krav for farestier til løsdrift lige nu, vil der være producenter, som vælger at bygge ny farestald indrettet med de velkendte kassestier.. Det er er jo ærgerligt og stik imod den vision vi har for branchen, siger Heidi Birch Wentzlau.
- Jeg synes, vi som -branche er gået rundt om den varme grød i for lang tid. Vi har sovet i timen og ikke været på forkant med at få klarlagt, hvor stor udledningen er fra forskellige typer løsdriftstier til diegivende søer, og derfor har vi heller ikke haft en politisk drøftelse af hvad en rimelig grænse for ammoniakudledningen er fra disse stier.
- Derfor er det lige nu omkostningstungt at være ’first mover’ på de nye stier til løsgående diegivende søer. Og derfor kommer omlægningen til løsdrift i farestaldene nok ikke til at gå helt så hurtigt, som man kunne ønske sig, siger Heidi Birch Wentzlau.
Kommentarer