Ram plet for polten med huld og fodring - og få en bedre so

Af Rikke Holm Espersen, griserådgiver, VKST

Måske kender du allerede dine polte rigtig godt, men hvis ikke du gør, så kan det være en god ide at få prioriteret kendskabet til poltene.

De er den vigtigste del af den fremtidige produktion i din besætning, og derfor skal opmærksomheden rettes mod poltene.

Ved indkøb eller produktion af polte laver du en investering for at sikre produktiviteten hos dine fremtidige søer. Forhåbentlig er der fundet en god selektion sted, så du står med et repræsentativt flok polte, som det nu er dit ansvar at få toptunet til at indtræde i besætningen. 

Skab dig et overblik

Så er det du skal i gang med de tiltag, du kan gøre noget ved  - og en af de helt store spillere er fodring af poltene.

Det er en god ide at finde ud af, hvor dine polte ligger henne i huld. Måske har I allerede en strategi for, hvordan I samler data på poltene i jeres besætning. Hvis det ikke er tilfældet, så lav en stikprøve.

Dette kan gøres ved at udvælge et udsnit af poltene og veje dem og måle rygspæk. På den måde får du et indblik i, hvor poltenes vægt og rygspækmål ligger henne, og det giver flere muligheder for at optimere på de fremtidige søer. Med denne viden kan der lægges en god fodringsstrategi for poltene. 

Målet for poltene er at nå frem til løbning i en alder på ca. otte måneder med en vægt på 145-160 kg. Det skyldes, at vi fra forsøg ved, at i dette interval for vægt ved løbning opnår vi den bedste holdbarhed på søerne. Med en højere vægt ved løbning er det bevist, at færre polte vil nå frem til andet kuld.

Derudover skal rygspækmålet ligge indenfor 13-15 mm. 

Hold igen med tilvæksten

Polte er ikke slagtegrise, og derfor skal de ikke vokse hurtigt.

Poltene skal have en langsom tilvækst, som sikrer at udviklingen foregår langsomt.

Polte skal fodres restriktivt med foderblandinger, som er tilpasset deres behov. Det vil sige, at de skal have mindre protein og aminosyrer end slagtegrise for at begrænse deres tilvækst og øge fedtaflejringen. 

Hvis foderet indeholder for høj mængde protein i forhold til poltenes behov, så vil poltene udvikle flere muskler og dermed blive for tunge og ikke opnå tilstrækkeligt med rygspæk.

En polt med store muskler betyder en so med et højt vedligeholdelsesbehov, hvilket har negativ betydning for foderforbruget i soholdet gennem hele soens levetid. Muskler kræver mere energi til vedligehold, og derfor vil foderforbruget stige, hvis søerne har for stor muskelmasse. 

Optimalt huld løbning sikrer en bedre fremtid som so

Der findes direkte sammenhæng mellem poltens huld og hendes produktivitet i hendes liv som so.

Vi ved, at hvis gyltene er for store, så vil det resultere i øget foderforbrug og dermed højere foderomkostninger, ringere holdbarhed grundet dårlig benstyrke.

Det er ofte også de store søer, som kan have svært ved at fare selv, og de er ofte mindre adrætte, så de er mere besværet ved at ligge og rejse sig. Derfor er der en større risiko for at få klemt pattegrisene.

Omvendt har tynde gylte og søer et lavere antal levendefødte, fordi de rent biologisk ikke frigør lige så mange æg. Manglen på fedt på deres kroppen resulterer også ofte i en ringere mælkeproduktion, som derved begrænser tilvæksten hos pattegrisene.