Rug opfører sig anderledes ved formaling end byg og hvede. Generelt skal det formales finere.Artiklen er publiceret første gang i fagmagasinet SVIN, juni 2019.
Morten Gert Nielsen har dyrket rug i snart 30 år. De første år var det konventionelle sorter til fremavl (brød), men de sidste mange år har det været hybridrug til de 11.000 slagtesvin.
Han dyrker rug på 35 ha JB 1-3, hvor udbyttet som gennemsnit over en årrække har ligget på syv ton pr. ha.
»Jeg skønner, at det i gennemsnit er 10 procent mere end hvede kan give på de samme arealer«, fastslår
han.
At rug så er fem kr. billigere pr. 100 kg at dyrke end hvede tæller yderligere til rugens fordel. Det er endda når han regner med samme udbytte i rug og hvede. På nær udsæd er rug billigere at dyrke en hvede, og kræver typisk en eller to sprøjtninger mindre.
»Rug er en nem afgrøde, og kan dyrkes år efter år på samme arealer«, siger han, men understreger samtidig, at rug skal passes godt.
Rug skal passes godt
Rug kvitterer for et godt såbed, tidlig såning og for rettidig høst. Hvis der er udsigt til regn, prioriterer Morten Gert Nielsen at tærske rug før hvede.
»Hvede tørrer lettere end rug på marken«, siger han.
Hvis rug har haft et lidt dårligt ry som foderkorn, kan det ifølge Morten Gert Nielsen skyldes, at afgrøden ikke har fået samme opmærksomhed som hveden, for eksempel omkring såning og høst.
Hertil kommer, at risikoen for meldrøjer stadig hænger ved rugs omdømme, skønt Morten Gert Nielsen kun har oplevet meldrøjer én gang på 30 år.
»Det var dengang, jeg dyrkede brødrug. Jeg har ikke haft meldrøjer i hybridsorterne til foder«, siger han.
Når det drejer sig om foderrug anvender han PollenPlus sorter fra KWS. Han følger to enkle forholdsregler mod meldrøjer: Han undgår at køre gylle for sent og at køre i afgrøden omkring blomstring. Af samme årsag foretrækker han pløjning fremfor direkte såning af sin foderrug.
Fodring
Morten Gert Nielsen laver tre foderblandinger til sine slagtesvin.
Ungsvinene op til 55 kg får ikke rug. Fra 55 til 75 kg indgår rug med 10-15 procent og i slutblandingen med 25-30 procent. Alle fodres ad lib.
»Jeg kunne uden problemer øge iblandingen af rug, men jeg tilpasser iblandingen med den mængde rug jeg høster «, forklarer han.
10-15 procent rug til ungsvin og 40 procent rug i slutblandingen ville næppe være et problem.
Han er meget opmærksom på, at rug ikke må formales for fint. Han stiler efter 65-70 procent under en mm, når han bruger sin Bygholmsigte.
»Rug opfører sig anderledes end byg og hvede i møllen«, siger han.
Han har en skivemølle som han indstiller mellem 0,6 og 0,8 mm, når rugen formales.
På en anden ejendom har han en slaglemølle. Her bruger han sold på omkring tre mm, som det bedste kompromis når byg, hvede og rug skal formales på samme mølle.
»Er rugen for fin, giver det mavesår«, lyder hans erfaring.
Når grisene omkring 55 kg begynder at få rug i foderet, går de lidt ned i foderoptagelse et par dage. Det kræver opmærksomhed omkring justering af foderautomaterne.
Han oplever til gengæld ikke, at 30 procent rug til de store slagtesvin reducerer deres foderoptagelse. Og med en daglig tilvækst der ligger tæt på 1.100 g og et foderforbrug mellem 2,65 og 2,70, tyder det ikke på, at rug hindrer gode resultater.
Han har separate siloer til byg, hvede og rug, og anbefaler, at man ikke blander al korn i en stor silo.
»Jeg vil gerne selv bestemme, hvor meget rug de enkelte aldersgrupper får«, siger han.
Dyrker rug på samme jord år efter år
Der er et enkelt sædskifte Morten Gert Nielsen har på 35 ha JB 1-3 han har ud af de i alt 285 ha han dyrker: Rug, rug og rug.
Han har forsøgt sig med både triticale, raps og hvede på de samme marker, men resultatet kunne ikke hamle op med udbytterne i rug. Heller ikke selv om der er tale om ensidig rugdyrkning.
»Hybridrug til foderbrug er det oplagte valg på denne jord«, understreger han.
Han kunne også overveje, at droppe visse marker med anden års hvede og i stedet så rug.
Han tilføjer, at man skal være opmærksom på at få sprøjtet kanterne mod græsukrudt, og at rust kan angribe rug på et sent tidspunkt.
Husk fodersigten
Rugs skaldele er meget mindre sammenlignet med byg og hvede.
Derfor opfører den sig også anderledes, når den bliver formalet i en skivemølle eller i en slagtemølle.
Det er i hvert fald Morten Gert Nielsens erfaring, og derfor er han også flittig til at bruge sin fodersigte. Han fortæller, at det er svært at sige hvilken soldstørrelse eller hvilken afstand mellem skiverne i en skivemølle, man skal køre med, men han stræber efter at mellem 65 og 70 procent af den formalede rug er under en mm.
Det tilsvarende tal for byg og hvede er 75 hos Morten Gert Nielsen.
»Det er svært at omsætte til en bestemt størrelse sold, for kornet opfører sig forskelligt fra år til år og afhængigt af blandt andet kernestørrelse og fugtighed«, lyder hans erfaring.
Og derfor er der ingen vej uden om at følge formalingsgraden med fodersigten.
»Formal rug lidt grovere end byg og hvede«, lyder rådet fra Morten Gert Nielsen.
Hybridrug skal dyrkes i USA og Canada
Majs og soja. Det er de to afgrøder der udgør sædskiftet i mange områder i USA og Canada. Ifølge Jacob Nymand, KWS, giver denne ensidige dyrkning stigende problemer med ukrudt, der er svær at bekæmpe kemisk.
Derfor arbejder KWS i samarbejde med amerikanske firmaer på at få hybridrug ind som en alternativ afgrøde.
»Vi avler omkring otte ton rug pr. ha på arealer, hvor man typisk ligger omkring fem-seks ton i hvede eller byg«, fortæller han.
Det hjælper desuden, at rugprisen var så høj som 175 kr. pr. 100 kg i Canada i efteråret.
Det er 100 kr. højere end prisen på majs. Langt hovedparten af den dyrkede rug anvendes til produktion af rugwhisky, men Jacob Nymand forventer, at øget dyrkning betyder, at rug også bliver en ingredien i svinefoderet. Seges anbefalinger omkring rygfodring er allerede i oversat form publiceret i amerikanske tidsskrifter.
Rug opfører sig anderledes ved formaling end byg og hvede. Generelt skal det formales finere.
Relaterede artikler
Kommentarer