
Af Peter Jakobsen, fagchef foder, LandboNord SvineRådgivning
Ved indsættelse i farestalden, opleves det ofte at gyltene stopper med at æde foder, og det giver komplikationer ved faring og i diegivningsperioden.
Nye omgivelser giver stress hos gyltene
Når gyltene indsættes i farestalden, skal de lære de nye omgivelser at kende, f.eks. ny krybbe og ny drikkenippel.
Samtidig bliver de også præsenteret for nyt foder, da de nu er rykket til farestalden og derfor skiftes til diegivningsfoder. Gyltene kan let blive stresset i denne situation, og det betyder ædeværing og dårlig vandoptagelse.
En besætningsanalyse viste dårlige kuldresultater hos gyltene
Ved gennemgang af en aktuel besætning blev det tydeligt, at problemet med svagfødte grise og diarre hos pattegrisene typisk var hos de unge søer.
Hos problemsøerne var krybben ikke ren, og fodermængden var kun det halve af det forventede.
Fokus på gyltene ved indsættelse i farestalden
For at undgå at gyltene går i stå ved indsættelse i farestalden, blev følgende tiltag sat i gang:
-Fortsæt fodring med drægtighedsfoder indtil to dage efter faring
-Tildel vand i krybben, således der altid er vandspejl i krybben
-Rengøring af krybben
Det betyder, at gyltene kommer lettere igennem faringen, foderoptagelsen er normal og mælkeydelsen kommer i top.
Kommentarer