Se billederne: Her kan der ske fejl i foderladen

Har du styr på, om du blander grisefoderet korrekt? Konsulent udpeger kritiske punkter i foderladen.

Artiklen er publiceret første gang i fagamagasinet GRIS, april 2022.

Foderlader er fyldt med snegle, kæder, elmotorer, styringer, vejeceller og rørovergange. Det hele skal passes - og passe sammen - før man med sikkerhed blander korrekt.

Når man kombinerer al teknikken med det forhold, at formalet korn er et levende materiale, der bliver varmt under formaling, suger fugt og derfor let angribes af mug og skimmel, så er det ikke underligt, at foderladen kan være en kilde til problemer. 

Konsulent Kim Kofoed, VKST, har gjort fejlfinding i foderlader til sit speciale.

- En foderlade kan være svær at overskue. En fejl ét sted viser sig måske et helt andet sted eller først inde i stalden, hvor effektiviteten daler, fortæller han. 

Men man skal ikke give op, for der er altid en logisk forklaring og løsning på et problem, selvom det kan tage lang tid at finde og udbedre den.

- Som hjemmeblander skal man være systematiker, have faste rutiner for kontrol og vedligeholdelse af sit anlæg. Jo mere avancerede og komplicerede anlæggene bliver, jo vigtigere bliver systematikken, fastslår Kim Kofoed.


Brugen af erstatningskomponenter skal ifølge Kim Kofoed begrænses mest muligt. En erstatningskomponent er en råvare, som blanderen tager, hvis en anden silo løber tør. Han nævner et eksempel, hvor roepiller var sat ind som erstatning for hvede i en smågriseblanding. Da roepiller erstattede hvede, gik det markant ud over effektiviteten, og der gik flere dage før fejlen blev rettet. - Det er bedre at sørge for, at siloerne altid er fyldte, siger han. Kim Kofoed peger desuden på, at der tit sker fejl i forbindelse med indtastning af nye recepter. Derfor opfordrer han til, at der altid er to ansatte, der kontrollerer nye indtastninger. Flere producenter sender desuden billede af ændringerne til ham, når de har lavet justeringer. På den måde minimerer de risikoen for at køre med fejl i foderblandingerne.

 


Dysefiltre over møllen er nødvendige for at fjerne kondens, men man skal kontrollere, at de er tørre. Er de fugtige, skal blæseren køre længere tid.

 


Det er overraskende, hvad en magnetfælde på kornindløbet fanger i løbet af to uger. Fælden reducerer sliddet på møllen markant, og man undgår samtidig driftsstop.

 


Der skal altid - som her - være fleksible overgange mellem indløb og blandere, der står på vejeceller. Ellers giver vægten af indløbet forkert information til vejecellerne.

 


Driftslederen i besætningen havde reduceret mængden af syre i vådfodringsanlæggets skubbevand fra tre til en promille to uger før, dette billede blev taget. I denne periode var der kommet en tydelig begroning nederst i tanken. Nu er doseringen tilbage på tre promille, men tanken skal vaskes før den fungerer optimalt. Fremover anvendes tre promille syre, fordi skubbevandet kun skiftes en gang i døgnet. Det giver lavere forbrug end en dosering på to promille syre, der skiftes hver gang.

 


Fedtindløb til tørblanderen skal placeres, så fedtet ikke tilsviner blanderen, men blandes op i foderet.

 


Gangbroen og vådfodertanken må ikke røre hinanden. Sker det, får vejecellerne et forkert signal. Kim Kofoed anbefaler også, at man holder vejecellerne rene, så snavs ikke blokerer deres frie bevægelighed.

 


Særligt i uisolerede foderlader kan der være problemer med kondens, som drypper ned i mineralpåslag. Er det tilfældet, bør man overdække sine mineralpåslag, så der ikke drypper vand ned i dem. Denne foderlade er isoleret, så der er ikke problemer med kondensdryp i mineralpåslagene.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle