Se de barske tal for grise: Penge i de første kilo, ingen i de sidste

Med det historisk dårlige bytteforhold mellem afregnet kg pris på grisen og foderprisen skal man være opmærksom på, at det for nogle svineproducenters vedkommende ikke kan betale sig at lægge de sidste kg på grisene.

Af Kristian Nielsen, afdelingschef, Velas Byg og Svinerådgivning

Det kan ikke betale sig at lægge de sidste kg på grisene.

Med det historisk dårlige bytteforhold mellem afregnet kg pris på grisen og foderprisen skal man være opmærksom på, at det for nogle svineproducenters vedkommende ikke kan betale sig at lægge de sidste kg på grisene.

Grise har et marginalfoderforbrug, der stiger med vægten. Det betyder at det bliver dyrere at lægge et kg på, jo større grisen er.

Ved ca. 100 kg levendevægt koster det ca. 3,50 FEs pr. kg at lægge et kg på og ved 115 kg levendevægt koster det ca. 3,79 FEs pr. kg at lægge et kg på.

I tabellen nedenfor er det vist, hvad det koster at lægge et kg vægt på ved forskellige foderpriser og forskellige vægte. For at kunne sammenligne over til afregningspris er vægten udtrykt pr kg slagtet vægt.

Tabel 1. Foderomkostning pr. kg gris afregnet

Regn på egne tal

Med nuværende notering på 7,90 kr. pr. kg og forhåbentligt lidt tillæg og en god efterbetaling, kan vi håbe på en samlet pris omkring 9,30 kr. pr. kg.

Det er derfor kun svineproducenter med lave foderpriser og/eller lave foderforbrug, som skal lade grisene blive store.

Forudsætningerne i tabellen ovenfor er resultater for slagtesvin svarende til landsgennemsnittet med 2,70 FEs pr. kg foderforbrug og 1.050 gram daglig tilvækst.

Hvis dine produktionsresultater eller andre forudsætninger er anderledes, bør du regne på dine egne tal, da der netop nu er meget store forskelle.

Ved indsættelse skal man også bemærke, at der nu skal betales 6,18 kr. pr. kg gris for grise mellem 30-40 kg. Foderforbruget ved 33 kg er ca. 2,00 Fes pr. kg tilvækst, hvilket betyder at der alt andet lige kan tjenes på selv at lægge kg på, hvis foderet koster mindre end 3,00 kr. pr. FEs.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle