

Billede 1 af 2
Soen er omdrejningspunktet for pattegrisenes overlevelse, og derfor er systematisk faringsovervågning og eventuelt natovervågning vigtige værktøjer til at få så mange pattegrise til at overleve som muligt.
Læs også: Systematisk faringshjælp giver stort dyk i dødfødte pattegrise
Når det kommer til soen, skal hun være rask.
- Noget, I simpelt og også meget systematisk kan gå igennem, er at kigge på soen. Er yveret blødt og lækkert? Er der grise, der kan få noget mælk? Kan hun rejse og lægge sig ubesværet? Kan hun æde sit foder? Kan hun urinere, og er hun feberfri? lød det fra Helle Haugaard Jessen, dyrlæge og oplægsholder ved Danvets årsmøde, da hun gennemgik en tjekliste for søerne.
Med behov for foder op til 4,0 foderenheder helt op til faring er det vigtigt, at soen ikke har udfordringer med en dårlig ryg eller en ødelagt skulder.
Samtidig opfordrede hun til at følge besætningsdyrlægens anvisninger, hvis soens rektaltemperatur er 39,5 grader eller derover.
- Så har I en syg so, der har behov for behandling. I bør have flere termometre i besætningen, for et er ikke nok, sagde hun.
Smertelindring af soen skal være et andet vigtigt fokuspunkt, og også råmælksoptagelse optager Helle Haugaard Jessen:
- Lad være med at flytte grisene, før de er otte timer. Billetten væk fra den so, hvor man er født, er, at man har fået råmælk fra soen i otte timer.
Man er mærket som den, der er født først, og når man er der om natten i løbet af faring, er det oplagt at tage et farvekridt og give grisene en farve, så I ved, hvilke grise I kan flytte først.
Kommentarer