Soholder ændrer flere rutiner efter råmælksforsøg

Artiklen er første gang publiceret i fagmagasinet GRIS, november 2021

Får de nyfødte pattegrise tilstrækkelig med råmælk - ikke mindst med tanke på, at kuldene bliver større og større, og dødeligheden helst samtidig skal ned?

Det var et spørgsmål, som svinerådgiverne i LandboNord gerne ville undersøge til bunds, og svinerådgiver Nina Roland Simonsen tog derfor kontakt til Hipra, der foretager blodprøver, som kunne give svar på netop det forhold.

Sammen blev parterne enige om at igangsætte et forsøg i 10 LandboNord-besætninger, hvor der blev taget blodprøver for at afklare, om der var tilstrækkeligt med rødsyge-antistoffer, som overføres fra soen til pattegrisene. Rødsyge-antistofferne bliver herved indikator for, om grisene har optaget nok råmælk.

Flere rutiner ændret

Hos Møllegården, der har Martin Andresen som ejer, har driftsleder Tommy Pedersen sammen med sine medarbejdere i farestalden været involveret i projektet, der blev indledt 1. marts 2021 med blodprøvetagning.

I samråd med Lars Winther, svinerådgiver hos LandboNord, og LVK-svinedyrlæge Else Marie Overlund Andersen ændrede besætningen på flere rutiner på baggrund af resultaterne, der viste en score på 59 procent.

Det er ifølge dyrlæge ved Hipra Anni Andersen til den lave side og svarer til, at besætningen har opnået 59 procent af det niveau, den ville kunne, hvis alle grise lå på en meget godt råmælksforsyning. Blodprøverne viser også, at 23 procent af pattegrisene har fået en meget dårlig råmælksforsyning.

»Vi aftalte at presse søerne mere, end vi har været vant til. Gamle søer blev tidligere lagt ud med 14 grise, mens gylte fik 15-16 grise. Nu får søerne 16-17 grise, mens gylte får 18 grise«, forklarer Lars Winther og Tommy Pedersen samstemmende.

Til Tommys overraskelse oplevede han, at søerne godt kunne passe flere grise.

Et andet tiltag, der efterfølgende er indført, er minimering af flytning af grise mest muligt.

Trods de nye tiltag lykkedes det ikke at mindske dødeligheden i første omgang.

Fra 14. januar til 21. april lå dødeligheden frem til fravænning på 15,8 procent. Den flyttede sig til 16,4 procents dødelighed i perioden 22. april til 10. august.

»Vi fik rotavirus hos gyltene, som blev påvist omkring juli. Vaccinen har siden hjulpet, og det har givet et voldsomt skub på antallet af fravænnede grise, der er gået frem med 1,8 grise.

»Samtidig er levendefødte fra april til august gået fra 18 til 18,7 grise«, bemærker en tilfreds Tommy Pedersen.

Den enkelte so ligger nu med flere grise end tidligere.

Skift i medarbejderstaben koster

Han erklærer sig overbevist om, at der er flere forbedringer i soholdet i vente og er ikke bekymret for den stigende dødelighed, der er konstateret:

»Management er afgørende i farestalden. Vi har haft udskiftning blandt medarbejderne i farestalden. Den nye medarbejder havde aldrig været i en stald før. Hun blev bidt af det, men skulle først oplæres«, forklarer Tommy Pedersen, der sammen med Lars Winther har sat 12 procents dødelighed som et nyt mål.

Else Marie Overlund Andersen, der har været besætningsdyrlæge på bedriften siden marts 2021, har samtidig arbejdet i besætningen for, at soen i videst muligt omfang passer sine egne grise samt at få indført splitmalkning.

»Vi har arbejdet meget med tanken om at starte grisene rigtig - med optimal mængde råmælk. Da antal levendefødte kun stiger, er det blevet endnu mere vigtigt at splitamme, da mængden af råmælk er begrænset og skal fordeles ligeligt mellem alle grise«, siger hun og fortsætter:

»Som udgangspunkt skal grisene ligge hos egen mor det første døgn med splitamning, hvor der især sikres mælk til små og sidstfødte. Herefter tælles funktionsdygtige patter, de lægges ud med to grise mere, og overskudsgrise flyttes væk til ammeso, hvorefter alle hold låses. Hver so og gylt ligger så vidt muligt med egne grise, herefter flyttes og byttes mindst muligt for generel sundhed.

Vi kan se en markant bedre kvalitet af grisene, der bliver hos egen mor i forhold til dem, vi flytter væk. Desuden har vi sat fodermængden op i slutdrægtigheden og opnået lidt højere fødselsvægt, så grisene er stærkere og bedre selv kan søge yveret og holde varmen«.

Else Marie Overlund Andersen har i forløbet flyttet en parvo- og rødsyge-vaccine, så den nu gives tre uger før faring. Tidligere lå den senere.

Bekæmpelse af diarré, som der indimellem har været meget af, er også ændret ved at benytte produktet O-Nella-Protect.

»Det er ikke et antibiotika og virker alligevel rigtig godt mod diarré. Det er et produkt, jeg bruger i mange besætninger. Vi tildeler det til især gylte- hold efter faring, og kan vi fornemme, at der er diarré på vej, giver vi det ligeledes til soholdene «, siger hun.

Hun nævner, at alle tiltag omkring råmælkstildeling samt blandt andet fokus på coccidiose, foder til søer i farestalden og en virkelig god og konsistent arbejdsindsats fra farestaldspasserne har givet flere, større og mere robuste grise til fravænning.