Soholder: Hybridrug giver mere rolige grise og høje udbytter

På Østerbjergegaard ved Sønder Felding er hybridrug blevet en stadig vigtigere del i foderet for besætningens grise.

For seks år siden såede Rene Lomholt for første gang hybridrug på markerne ved Østerbjergegaard, der er beliggende ved Sønder Felding i Vestjylland.

20-25 hektar blev det til - efter samspil med makkeren Mikael Rabjerg, der står for griseproduktionen med 6.000 sopolte til salg i regi af Danish Pig Genetics og 9.000 slagtegrise.

- Vi gik efter en afgrøde til vores sandjord, der kunne levere et bedre DB, forklarer Rene Lomholt, der tidligere også har afprøvet havre og triticale.

Under 1 procent meldrøjer

Med rug var der bekymring hos de to landmænd for meldrøjer, men den bekymring er gennem årene blevet gjort til skamme.

- Det hybridrug, vi selv har dyrket gennem tiden, har ikke haft over en procent meldrøjer, som man angiver for at være grænsen, der kan give problemer for grisene. Derimod har vi for et par år siden indkøbt noget rug fra et foderstoffirma, hvor vi kunne se små gnister i foderet fra meldrøjer, fordi det var blevet knust. Det gav med det samme udslag i flere pludselige dødsfald hos grisene, forklarer de samstemmende.

I år er der på Østerbjergegaard dyrket 105 hektar hybridrug, og næste års rughøst kommer efter planen op på 110 hektar. Dertil kommer 50 hektar hybridrug fra en nabo.

- I JB1-jord er vores udbytte for hybridrugen på 9,5 ton per hektar, men i et forsøg med KWS med sorten Serafino har vi uden forager og sprøjtespor høstet mellem 10,3 og 10,8 ton per hektar. Vi ser faktisk stigende udbytter år for år for rugen. Vores hvede har i år til sammenligning givet 8,5 til 9,0 ton, forklarer Rene Lomholt.

Årets høst af hybridrug har et lavt indhold af meldrøjer, vurderer Rene Lomholt og Mikael Rabjerg.

Afventer forsøg om øget rugandel

Introduktion af hybrid i foderet startede ved slagtegrisene.

- Slagtegrisene er ikke så dyre dyr som avlsdyrene. Derfor gik vi forsigtigt frem med rug i starten. Men det, vi bemærkede først med rugen, var den ro, der kom i staldene, og halebid fik vi også færre af med det samme. Jo mere hvede og byg, vi tog ud af foderet, jo mere ro fik vi, fortæller Mikael Rabjerg og fortsætter:

I bund og grund har vi ikke hybridrugen på grund af bedre økonomi, men på grund af dens virkning på grisene. For når man har avlsdyr, går man ikke på kompromis med foderet.

I dag anvendes på bedriften 6 procent rug i farestalde, og de drægtige søer får 15 procent af korndelen.

Hos smågrisene er der ikke rug i blanding 1, i blanding 2 fra 9 til 17 kilo er der 5 procent rug i korndelen. I blanding 3 er der for sopolte op til 40 kilo 10 procent rug i korndelen. Herefter er der 50 procent rug og 50 procent byg og ingen hvede.

For slagtegrisene anvendes fra 30 til 60 kilo 50 procent byg af korndelen og 25 procent af både hvede og rug. Fra 60 kilo til slagtning anvendes 50 procent byg og 50 procent rug.

Mikael Rabjerg ser frem til, at resultaterne fra stort forsøg med hybridrug afsluttes af Seges Innovation.

- Vi er begge indstillede på at øge andelen af rug, hvis Seges-forsøget falder positivt ud, siger Mikael Rabjerg, der ikke har tilvækst-tal for sine slagtegrise, men ikke fornemmer en forskel fra tidligere, hvor der var større andele hvede og byg i foderrationerne. 

Faktaboks

Hybridrug i markplanen

  • På Østerbjergegaard dyrkes hybridrug i stigende grad.
  • 20-25 hektar med hybridrug for fem-seks år siden er blevet til 105 hektar i år. 
  • 110 hektar forventes at bliver høstet i 2023.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle