Soholder installerer nytænkende fodringskoncept i farestalden

Hjemme på Ny Kirkebjerggård ved Næstved havde Bjarne Feldthusens foderkasser i farestalden rundet 30 år og trængte til at blive udskiftet. 

Den nødvendige udskiftning satte tankerne igang hos svineproducenten, og alle foderkasserne er nu ved at blive afmonteret til fordel for individuel automatisk fodring i alle farestierne. 

"Noget skulle der ske med de gamle foderkasser, og i stedet for at vælge den nemme løsning med nye foderkasser, prøver vi nu systemet af med automatisk fodring til søerne", fortæller Bjarne Feldthusen.

Den sjællandske svineproducent havde hørt om det automatiske fodringskoncept gennem et par kollegaer, og han synes det lød interessant. 

Opsætningen af det nye fodringssystem er i fuld gang, og forventes at være afsluttet senest i uge 41. 

1.700 kr. pr. faresti

Det nye fodringssystem udgøres af det hollandske Nedap Automatiseret Faresti Fodring, og bliver leveret og monteret af Agrisys. 

Bjarne Feldthusen bruger allerede Nedap-teknologien i transpondersystemet i drægtighedsstalden, hvilket gør det hensigtsmæssigt at anvende samme teknologi i farestalden, så der er synergi mellem systemerne. 

Besætningen består af 580 årssøer og 169 farestier. Bjarne Feldthusen anslår, at materialeomkostningerne lander på omtrent 1.700 kr. pr. faresti, hvilket giver en samlet investering på lidt over 287.000 kr. for alle farestier. 

Prisen indbefatter kun materialer og derved ikke omkostningerne i forbindelse med monteringen. Den reelle pris pr. faresti er derfor højere. 

Færdigmonteret Nedap Automatiseret Faresti Fodring. Privatfoto. 

teorien bag fodringssystemet

Nedap Automatiseret Faresti Fodring muliggør individuelle udfodringer til søerne flere gange i døgnet. 

Foderkurve og rationsmængde pr. udfodring kan altsammen justeres individuelt pr. faresti over en app på telefonen. 

"Det er yderligere muligt at indstille hastigheden for udfodringen i hver fodergruppe, det vil sige hvor langsomt det skal tage for soen at spise hele sin ration. Det bliver spændende at finde ud af, hvad der virker til at være det rette tempo", uddyber Bjarne Feldthusen. 

Fodergrupperne består af fire kategorier: tynd so, normal so, fed so og gylte.

"Målet er at køre med en foderhastighed, hvor søerne holdes stående oppe længst muligt. Hvis de lægger sig under fodringen, er det fordi vi fodrer for langsomt", forklarer Bjarne Feldthusen. 

Når en so indsættes i farestalden, bliver soens elektroniske øremærke scannet med en håndscanner og parret med lokationschippen, der sidder i hver enkelte faresti. På den måde kan soens fodringsstrategi hurtigt overføres til en anden faresti, hvis hun flyttes.

Bjarne Feldthusen vil starte ud med fire fodringsrunder i døgnet de første syv dage efter faring. Derefter otte udfodringer. 

Pointen ved at fodre færre gange i døgnet lige efter faring er at mindske risikoen for ihjellagte grise. 

Nedap lover præcise udfodringer i deres fodringskoncept, og Bjarne Feldthusen har eftervist dette ved en kalibreringsrunde, hvor forskellen kun blev to gram. Svineproducentens egen vurdering er derfor, at udfodringen er meget nøjagtig. 

Mulige gevinster

Bjarne Feldthusen glæder sig til at dykke ned i fodringskonceptets muligheder, der forhåbentlig ender med at øge produktiviteten i soholdet, så investeringen hentes hjem. 

Med flere udfodringer i døgnet er det muligt at holde soen på et mere jævnt energiniveau, og det kan i teorien påvirke mælkeproduktionen positivt, og give resultater i form af en højere tilvækst hos pattegrisene og derved højere fravænningsvægt. 

En højere fravænningsvægt ser Bjarne Feldthusen som en potentiel fordel i forbindelse med udfasningen af zink. 

Yderligere giver fodringssystemet også mulighed for bedre huldstyring, så soens præmisser til den efterfølgende reproduktionsperiode forbedres. 

På Agrisys' hjemmeside kommer de bl.a. også ind på, at systemet giver mindre foderspild, er arbejdsbesparende og øger vandindtaget hos soen på grund af de langsomme udfodringer.