Soholder: Lille ændring har givet færre døde pattegrise - og vi skal længere ned

Af Peter Hjort Jensen - fortalt til Stig Bundgaard

Jeg har drevet bedriften med produktion af grise siden 1996, og begyndte dengang med frilandsproduktion. For ti år siden stoppede jeg med friland, og byggede nyt staldanlæg, hvor jeg i dag har 630 søer og produktion af smågrise.

Lige fra starten for knap 25 år siden blev al jord i form af 85 hektar lejet ud i forbindelse med samtidig udleje af mælkekvote.

Jeg har altid haft lyst til at passe grise, og jeg har aldrig været fristet til at tage jorden hjem igen. Bortforpagtningen giver en fin, stabil indtægt, og jeg kan sagtens på tiden til at gå med at passe grise.

Min kone Marianne har arbejdet uden for bedriften de sidste to-tre år, men fik lyst til at komme hjem igen og arbejder nu i stalden igen cirka halvtids. Derudover har vi to ansatte, en fodermester og en landbrugsassistent, som begge har været her ca 10 år.

Jeg passer også grise og har derudover lidt organisationsarbejde ved siden af, så i alt er vi omkring 3,5 årsværk i stalden.

Vi producerer årligt ca. 21.000 smågrise, der leveres til en nærliggende bedrift,som producerer UK-slagtegrise.

Pattegrisedødelighed skal ned

I det seneste halve år har et af mine indsatsområder år været at få pattegrisedødeligheden bragt ned - og det har vi haft delvis succes med.

Jeg har i en del år ligget på 33-34 fravænnede grise pr. årsso, og har være ok tilfreds med det. Det er også ske det, at antal levendefødte lige så stille er steget på grund af fremgang i avlen. Med et konstant antal fravænnede betød det jo, at dødeligheden også krøb i vejret, og den kom helt op på 20-21 procent i farestalden.

Tallene for det seneste år viser, at vi nu ligger på 18,7 levendefødte og 2,6 dødfødte pr. kuld, altså 21,3 totalfødte. Det er mange fostre, og nogle af dem er da noget små i det.

Branchen har jo sat nogle mål om at få pattegrisedødeligheden bragt ned, og min dyrlæge har også udfordret mig på det. Derfor besluttede vi os for at tage skeen i den anden hånd.

Fravænningsdag er ændret

For ti år siden, da vi rykkede inden for med søerne, synes jeg det var smart at have løbninger og fravænninger i ugens løb og så faringer i weekenden. Det var også ok dengang, søerne fik 14-15 levendefødte pr. kuld, og som én medarbejder i weekenden kunne håndtere.

I dag kommer der 18-19 levendefødte pr. kuld, og med måske 10 faringer i løbet af weekenden har det været vanskeligt at passe grisene ordentligt for den ene person, der havde vagt i weekenden, især for os der ikke til daglig gik i farestalden.

Så på den måde kan man sige at vi har været udfordret af produktionens relatvit beskedne størrelse.

Helt konkret har vi derfor ændret fravænningsdag. Nu fravænner vi søndag i stedet for fredag, og efter en indkøringsperiode betyder det, at det hele er skubbet to dage.

Det har givet os nogle helt andre rolige weekender med en-to faringer. Nu kommer faringerne primært tirsdag og onsdag, hvor alle er på arbejde, og så kan vi torsdag-fredag nå at få kastreret hangrise, at få samlet op og gjort klar til weekenden.

Ændringen har været mulig, fordi vi har fået tiden til det, efter at min kone kommet hjem på bedriften pr. 1 januar. Hun hjælper til i farestalden dagligt fra kl. 7-12, og så er den farestaldsansvarlige, Karina, frigjort til at bruge mere tid på at passe det ugehold, der er ved at fare.

Karina giver sukkervand, jævner kuldene bedre ud og tage bedre end tidligere hånd om de små grise i den første uge efter faring. På den måde kan vi redde vi flere af de små nyfødte grise plus dem der falder lidt tilbage i løbet af de første tre dage, fordi de ikke får mælk nok.

Dødelighed faldet til 17 procent

De nye tiltag har virket, og det ser ud til at at vi i de første otte-ni uger af i år har bevæget os ned fra 20 procent dødelighed til omkring 17 procent. Det er sådan noget, man hurtigt kan se resultatet af, når det bliver sat i værk.

Målet for bedriften er i første omgang, at vi kommer ned på en pattegrisedødelighed på 15 procent. Så vil vi have hentet 5 procent, svarende til ca. 1,5-2 grise pr. årsso.

Jeg regner med, at der på grund af avlsfremgang kommer yderligere en halv eller en hel gris mere i totalfødte, og det gør det ikke nemmere at holde dødeligheden nede.

Nye tiltag skal forsætte uanset notering

Med en lavere dødelighed kommer vi til at producere ca. 1.000 grise mere pr. år, så jeg vil afsætte lidt puljegrise en gang imellem. Alternativt er det jo også muligt at sænke soantallet en smule.

Selv om noteringen skulle falde, er de nye tiltag noget, vi vil fortsætte med. Vi har jo en også faglig interesse i ikke at ligge med for høj dødelighed. Mælkeanlæg og nattevagter og lignende løsninger er jeg dog ikke hoppet på endnu.

Et andet lille eksperiment inde for samme boldgade er, at jeg har forsøgt mig med mere lysin til drægtighedsfoderet, så soen ikke bliver underforsynet med lysin og grisene bliver for små ved fødslen

Jeg tildeler nu fem gram lysin pr. dag. Vi prøver vi det af i en periode, og ser om det virker. Vi vejer ikke grisene ved fødslen, så om det giver en effekt handler måske mest om, hvad man synes og tror.