Soholder med 1.250 søer: Underbemanding sætter spor i hele produktionen

Undgå underbemanding hos soholdet og i klimastalden.

Det fører nemlig naturligt nok til, at rutiner i grisepasningen bliver nedprioriteret. En af følgerne kan blandt andet være mindre robuste grise ved fravænning og ujævne ugehold i klimastalden, som så giver vanskeligere håndtering af grisene senere i produktionen.

Hvis det ikke er muligt at finde fast fuldtidspersonale til staldene, kan en plan B være at finde en skoledreng, pensionist eller flexjobber til at komme nogle timer hver dag.

Sådan lyder anbefalingen fra Cathrine Holm, konsulent ved Svinerådgivningen i Herning.

Rutiner bortfalder helt eller delvist 

Som led i sin efteruddannelse har hun for nylig tilbragt nogle arbejdsuger i klimastalden som medhjælp hos en griseproducent med 1.250 søer, fem ansatte og salg af 30 kilos grise.

Her stod det krystalklart, at underbemanding betød helt eller delvist bortfald af bestemte rutiner, hvilket var til stor ulempe i produktionen - trods et ellers udmærket niveau for produktionsresultaterne.

Cathrine Holm fortæller, at bedriften mangler en medarbejder i soholdet. Derfor løber de ansatte hurtigt, og små ting som halekupering og kastration af oversete/flyttede grise ikke bliver gjort. 

Det medfører at et par grise med lange haler og nogle ornegrise havner i klimastalden, og de kan ikke sælges til primær aftager, fordi aftageren ikke ønsker dem. De bliver derfor "kasseret" og solgt til anden aftager sammen med eventuelle brokgrise. 

- Bedriften har et stort sohold oven i, som dog nu er ved at blive tilpasset, og der bliver også fravænnet meget små grise ved 4-6 kg mod et mål på 6-7 kg, beretter Cathrine Holm. 

Fravænningsgrise ikke så robuste som ønsket

På bedriften bliver fravænningsgrise fra to lokaliteter samlet i klimastalden, og et ugehold kommer op på 1.200 grise.

Dette er delt op i tre hold på hver 400 grise, hvoraf et hold er for de mindste grise, som får tildelt dyrere foder samt, hvis tiden er til det, en vådfoderblanding af foderet samt mælkepulver og eletrolytblanding.

Når grisene kommer over i bedriftens klimastald, som er underbemandet med en halv person, er smågrisene på grund af lav fravænningsvægt ikke så robuste som ønsket, hvilket gør at de lettere falder hen og måske glemmer at drikke.

- På de ringeste dage bliver der på grund af underbemandingen kun gået en dagrunde, hvor de døde bliver samlet ind og sørget for at alle har vand og foder, fortæller Cathrine Holm.

Underbemandingen har givet sig udslag i e-kontrollen for 4. kvartal 2021, der viser at udgangsvægten (gns. vægt af solgte - overførte) faldt lidt, og at dødeligheden steg markant i perioden.

- I klimastalden var min opgave at gøre grisene i hver sti med 40 grise mere ensartede ved fx at tage de to svageste fra over i en sygesti og derudover at nurse de svageste grise. Landmanden fortalte, at det gjorde en kæmpe forskel, at de havde en til at gøre det job, forklarer Cathrine Holm.

Svinerådgiveren påpeger, at det til dagligt med for få mandskabstimer i klimastalden bliver nødvendigt at nedprioritere opgaven med at tjekke grise og få taget de mindste ud. I stedet bruger de ansatte i højere grad tiden til at sortere de store grise, så der kan sælges gode jævne grise på 30 kg til aftager.  

Kurs mod færre søer og ammesøer 

På bedriften er problemet med for lille fravænningsvægt nu ved at blive løst, ved at der drosles ned på antallet af søer og ammesøer. Dermed får søerne flere diegivningsdage i farestalden, hvilket gerne skulle resultere i højere fravænningsvægt. 

Også søer med grise, der bliver fravænnet før 21 dages alderen er faldende. Der bliver nu slagtet ud i ugeholdene, så der bliver mere plads, og det er muligt at beholde grisene til de bliver lidt større.