Soholder: Nyt staldteam har givet fire ekstra grise pr. årsso på et år

Lone og Henning Nielsen er hoppet fra 38 til over 42 grise pr. årsso som gennemsnit det seneste år. Ro på medarbejdersiden, høj sundhedsstatus og sparring fra både Porcus og Farestaldseliten nævner de selv som den væsentligste forklaring på fremgangen.

Lone Nielsen møder fast i stalden kl. 06, hvor hun blandt andet giver søerne i farestalden den første af fire daglige fodringer.

Kl. 07 møder de tre medarbejdere ind, som hver har faste opgaver og ansvarsområder. To, Serhii og Dmytro deler arbejdet i farestalden, Oleksandr står for løbe-drægtighedsstalden.

Med en effektivitet over 42 grise pr. årsso det seneste år kunne man tro, at alle medarbejdere havde været i besætningen i mange år. Virkeligheden er, at de kun har været der mellem tre og ni måneder. 

- Vi er et nyt team, men alle hjælper alle færdige på tværs af ansvarsområder, fortæller Lone Nielsen. 

Med resultaterne i stalden har de taget både førstepladsen for højeste produktivitet og for største fremgang hos Porcus Vital 35

 

Vandtruget fyldes, og der strøes foder på gulvet tre gange dagligt hos pattegrisene de første 14 dage efter fravænning.

Handlingsplan med faste rutiner

Til gengæld tager de gerne mod råd udefra. Dyrlæge Jesper B. Sanden, Porcus, har været i besætningen fem år, og sidste efterår kom Karina Mikkelsen, Farestaldseliten, med på rådgiverholdet.

Hun lavede en handlingsplan med faste systemer og rutiner:

  • Kuldudjævningen blev sat mere i system, blandt andet låses kuldet dag tre. 
  • Der bliver fast lagt to pattegrise mere til soen end antallet af patter.
  • Alle pattegrise gennemgås hver dag. De flyttes, hvis de ikke har mælk i maven.
  • Fire daglige fodringer i farestalden fremfor tre. 
  • Søers vandtrug fyldes manuelt første uge efter faring.
  • Tager temperatur på alle søer efter faring. 
  • Yoghurlac til svagtfødte pattegrise.
  • Hundehulsplader bruges helt op til 14 dage. 
  • Søer skannes fire og seks uger efter løbning og igen seks og tre uger før faring.
  • Alle søer i løbeafdelingen kontrolleres for brunst hver dag. 

 

- Vi har stort set ikke diarré hverken før eller efter fravænning, og vi hører ikke hoste hos smågrisene, fortæller Lone Nielsen.

Læs mere om besætningen i august-udgaven af fagmagasinet Gris, der udkommer 16. august.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle