Specialproduktion opsuger 20 fyrede på Danish Crown

Specialprodukter har sikret ekstra arbejdspladser i Ringsted.

Et behov for 20 ekstra medarbejdere på Fabrik 3 på Danish Crown i Ringsted sikrer, at antallet af fyringer på virksomheden netto fastholdes på de 280, som hidtil har været det officielle tal, skriver Dagbladet Ringsted.

Det fremgår af oplysninger fra Danish Crowns pressechef, Jens Hansen, der således tager luften ud af oplysninger om 30-50 ekstra fyringer, som er fremgået af et referat fra et møde i virksomhedens samarbejdsudvalg.

Fællestillidsrepræsentant Torben Lyngsø præciserer efter et møde med ledelsen i dag tirsdag morgen, at der bliver uddelt helt nøjagtigt 293 fyresedler, og at de fyrede så har mulighed for at søge de 20 ledige job på Fabrik 3, som er kendt for at have succes med sine specialprodukter til først og fremmest Japan.

Emneord slagtning

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle