Start med foderet, når du klimaoptimerer for grise

Klimaoptimering kan langt hen ad vejen kobles på mange af de bestræbelser, man i forvejen gør for at forbedre eller opretholde sin produktivitet på grisebedriften.

Af Rikke Holm Espersen, griserådgiver, VKST

I mange år har man arbejdet på at forbedre sin produktivitet i griseproduktionen, fordi en bedre produktivitet forbedrer dækningsbidraget på grisene. Nu kommer der en ny dimension til produktivitet, som hedder klima.

Selvom der kommer en ny dimension til optimeringsmulighederne, så kan det langt hen ad vejen kobles på mange af de bestræbelser, man i forvejen gør for at forbedre eller opretholde sin produktivitet.

Så alle de forbedringer, man gør sig, tæller nu også positivt med i et andet regnskab end det økonomiske, nemlig klimaregnskabet. 

Bonus for både økonomi og klima

Klimaregnskabet beskæftiger sig med en lang række virkemidler, som på den ene eller anden måde forbedrer CO2-aftrykket på bedriften.

Udover teknologier på gyllehåndtering, så findes der også forskellig tiltag som forbedrer klimabelastningen gennem en øget produktivitet og samtidig giver en bedre økonomi.

Hvis man forbedrer foderudnyttelsen, får flere fravænnede grise pr. årsso eller reducere dødeligheden, så giver det et lavere foderforbrug pr. produceret gris og dermed et mindre klimaaftryk pr. gris.

Derfor har en forbedring af foderforbruget på grisene både et økonomisk incitament og er i overensstemmelse med klimadagsordnen, fordi det er muligt at opretholde produktiviteten, men på mindre foder. Derfor har det en direkte effekt på klimaaftrykket. 

Foder spiller afgørende rolle

Klimabelastningen fra et slagtesvin står for udledning af ca. 179 CO2e, hvoraf ca. 64 procent af udledningen kommer fra foderet. Foderudnyttelsen og fodersammensætningen spiller derfor en afgørende rolle i reduktionen af klimabelastningen fra grise. 

Hvis vi forbedrer foderforbruget på søerne med 100 FE pr. årsso med en nuværende foderpris på gennemsnitligt 3 kr. pr FE, så vil det give en besparelse på ca. 9,00 kr. pr. gris ved en produktivitet på 33,9 grise pr. årsso.

Herudover vil det give en reduceret belastning pr. fravænnet gris på ÷ 1,9 kg CO2e pr. gris.  

Ser vi på slagtegrisene, så vil en forbedring af foderforbruget med 0,1 FE pr. kg tilvækst give en besparelse på 8,5 FE pr. produceret gris og med nuværende foderpriser ca. 26 kr. pr. gris. Derudover vil den forbedrede foderudnyttelse give ÷ 6,8 kg CO2e/gris.

Tabel 1. Så stor gevinst er der på økonomi og klima ved besparelser på foder  

Hvor kan du spare på foderet?

Muligheden for forbedring på den enkelte bedrift skal altid tage højde for besætningens nuværende produktivitet, samt et realistisk bud på en optimal produktivitet.

Der er flere muligheder for at arbejde med forbedringerne af ens foderforbrug. For søerne kan det være en god idé at få gennemgået, om man bruger for mange FE gennem soens cyklus. Måske er det nu, man skal forsøge sig med rygspækmålinger, for at finde ud af om huldet på søerne er optimalt, eller om det kan strømlines.

Hos smågrisene og slagtesvinene kan det være tid til at gennemgå foderstrategien, for at se om man får skiftet foder i tide.

Så lad dig ikke skræmme af den nye klimadagsorden, men tag den med ombord i din virksomhedsstrategi og udnyt at du allerede gør rigtig mange ting for at forbedre produktiviteten, som har en direkte effekt på klimaaftrykket. 

Merudgift til foderalternativer

Der hvor vi i fremtiden kan rende ind i en merudgift, er når vi skal til at arbejde med anderledes foderoptimeringer, for fremtidens foderoptimering kommer til at tage højde for råvarernes klimaaftryk, hvilket har særlig betydning for de råvarer som vi importerer.

Det betyder, at der skal findes alternativer til særligt sojaskrå og sojaolie, hvilket formentlig kan medføre en merudgift.

Det kan derfor være en god idé allerede nu at overveje om man kan dyrke nogle af sine proteinråvarer selv, så man kan få regnet på økonomien i eventuelt at dyrke hestebønner og få det lagt ind i markplanen. 

Men indtil videre kan vi arbejde med alle de tiltag, som vi kan lave en handlingsplan for i dag og effektuere i morgen. 

For når alt kommer til alt, så ser vi ind i en fremtid hvor klimaet bliver afgørende, og hvor vores tiltag skal afspejle sig i en forbedret klimaaftryk. Det kommer formentlig til at blive drevet af klimakreditter og CO2-afgifter. 

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle