
En kørende stald på larvehjul.
Reduktion af pattegrisedødelighed.
Fremvisning af farehytterne hos årets landmand, Thomas Bertram.
Det er nogle af ingredienserne, når der 12. juni inviteres til praktikerdag fra morgenstunden i regi af tre forskningsprojekter, der er forankret hos Icrofs på AU Foulum.
Arrangmentet byder på bustur til to svineproducenter. Undervejs på bussen kan passagerne høre flere faglige indlæg i relation til økologisk svineproduktion.
Eftermiddagens program er delt i to spor, der retter sig mod so-interesserede og slagtesvineinteresserede.
Blandt emnerne er »Kan ny genetik bidrage til mere robuste grise«, »Hvilke hytter er der på markedet, og hvordan kan de bidrage til at nedbringe dødelighed?« og »Ti ugers fravænning - en drøm om sunde dyr«.
Arrangementet henvender sig til alle med interesse inden for økologisk svineproduktion, herunder producenter, rådgivere, dyrlæger, undervisere og landbrugsorganisationer.
Arrangørerne oplyser, at indholdet på dagen vil veksle mellem oplæg og diskussion af forskere og producenter, og der er mulighed for at få indfflydelse på faktaark og den fremtidige forskningsagenda.
Se mere om arrangementet, der starter ud fra Dronninglund Slot, på icrofs.dk
Kommentarer