Studie: Ændring i grisens adfærd kan tidligt afsløre mavesår

Irske forskere har sammenlignet adfærden hos grise med og uden mavesår.

Ændring i grisens adfærd kan være med til at give en tidlig diagnose på mavesår 

Det konkluderer et studie udført af forskere på Queens University, Belfast i Irland, skriver netmediet The PigSite.

I studiet blev grise med og uden mavesår identificeret efter de var slagtet, og derpå blev deres adfærd sammenlignet i videooptagelser optaget i de to sidste uger op til slagtning.

Studiet viste følgende:

1. Grise, som efter slagtning blev diagnosticeret med mavesår, der hvilede sig, lå meget mindre på deres højreside end grise uden mavesår. Dette er stik modsat observationen i et tidligere skotsk forsøg, hvor tendensen for grise med mavesår var at ligge mindre på deres venstreside. Årsagen til forskellen kan skyldes, lyder teorien, at de irske observationer blev udført, mens mavesåret blev dannet (ligger grisen på venstresiden, øger det kontakten mellem mavesyre og følsomme områder), mens de skotske observationer skete efter mavesåret var dannet (ligger grisen på højresiden, undgås smerter fra et dannet mavesår).

2. Grise med mavesår udviste i mindre grad asocial adfærd som bid i hale eller i ører. For bid i hale var hyppigheden kun en tredjedel for geise med mavesår i forhold til grise uden mavesår, og for bid i ører kun halvdelen. Årsagen kan være, at stress har fået grisen til at tilpasse den sociale adfærd. 

3. Forskerne er pt. i færd med at undersøge, om grisens gødning kan afsløre, om den har mavesår.

Iføkge The Pig Site har europæiske undersøgelser vist, at ved slagtning har ca. 20 procent af grisene mavesår i mild grad, mens 10 procent af grisene har mavesår i svær grad.

Som bekendt er mavesår smertefuldt for dyrene, og de bliver utrivelige, ligesom grisens vækst kan blive reduceret.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle