Studie: Selen tilført på organisk form bedst til fravænningsgrise

Selen på organisk form tilført via svampepulver havde bedre effekt på fravænningsgrise end selen tilført på uorganisk form, viser forsøg fra Irland.

Ved fravænning af pattegrise har brug af organisk selen flere fordele end brug af uorganisk selen.

Det viser et nyt studie fra Dublins Universitets College og Monaghan Mushroom Group i Irland. De har undersøgt forskellene på at tilsætte et svampepulver beriget med organisk eller uorganisk selen til foderet i forbindelse med fravænning af pattegrise.

Formålet med studiet var at undersøge om selen, som er et essentielt mineral, kan være et naturligt additiv til at forebygge fravænningsdiarre.  

Resultater fra studiet viste, at organisk selen har flere fordele end uorganisk selen, skriver mediet Pig Progress.

Organisk selen gav bedre tarmudvikling

I studiet undersøgte forskerne flere parametre. De undersøgte konsistensen af grisenes afføring samt mængden af optagede frie fedtsyre, og de obducerede grisene for at kunne undersøge deres tarmudvikling og mikrobielle tarmflora.

De 96 grise i studiet blev delt op i tre grupper, hvor organisk og uorganisk selen blev sammenlignet med zinkoxid, samt en kontrolgruppe uden foderadditiver. Både organisk og uorganisk selen blev udfodret i et svampepulver. 

Resultaterne fra forsøget viste, at organisk selen havde flere positive effekter end uorganisk selen.

Ved sammenligning af de tre additiver havde afføringen hos grise, som fik zink oxid, den bedste konsistens. Dernæst hos grise, der fik organisk selen, som også havde den bedste foderudnyttelse, hvilket har har en tæt sammenhæng med, at grise, der fik organisk selen, også havde en bedre tarmudvikling med et større overfladeareal.  

Optagelsen af frie fedtsyre var højst hos de grise, der blev fodret med organisk selen, og samtidig var mængden af gavnlige mikroorganismer også større hos grise fodret med organisk selen. Mængden af optag af frie fedtsyre beskriver, hvor godt mikroorganismerne i bagtarmen nedbryder fibrene i foderet. Jo flere frie fedtsyre optaget fra tarmvæggen, desto bedre nedbrydning af fibre. 

Forskerne undersøgte også, hvor meget immunforsvarets inflammatoriske gener blev udtrykt. Ved fodring af uorganisk selen så de, at flere inflammatoriske gener blev udtrykt, hvilket er udtryk for hvor stor en irritation og inflammation, der er i tarmene. 

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle