Af Troels Schmidt, analytiker, Agrocura
De franske renter stiger forholdsvis kraftigt.
På figuren kan man se, at renterne er steget fra 0,2 procent til over 1 procent på de seneste fire-fem måneder. Det som også er interessant, er, at sammenholder man med de tyske statsrenter, som også er steget, vil man se at forskellen udvides, det vil sige at der forlanges en gradvis større merrente hos investorerne.
Fra at ligge på en marginal merrente til Tyskland på 0,2 procent er der nu igen 0,6 procent forskel. Frankrig skal snart til valg. Nærmere den 23. april. Det er nok en af hovedårsagerne til at forskellen til Tyskland udvides.
Efter Brexit og Trump er spændingen steget – nu virker det ikke så umuligt, at Marie Le Pen kan gå hen og blive Frankrigs næste præsident. Hun har ikke lige frem meget til overs for den Europæiske Union, som Frankrig økonomisk set har meget stor glæde af, og hun er fortaler for ”Frexit”, altså en fransk udmeldelse af unionen.
Frankrig har en høj statsgæld på ca.100 procent af BNP og har umådelig svært ved at gennemføre økonomiske reformer herunder af arbejdsmarkedet. De fik særregler af ECB, så de ikke blev ramt af at underskuddet på de offentlig balance var, og stadig er, på den forkerte side af -3 procent.
Med udsigt til Le Pen begynder markedet at regne på, hvad en ny politik overfor EU kan betyde for kreditværdigheden af de franske statspapirer, og dommen er klar: Der skal højere rente til at godtgøre det, og renteforskellen til Tyskland vil forventelig variere sammen med Le Pens chancer i meningsmålinger frem mod april.
Kommentarer